Pædagog eller social og sundhedsassistent


Er du Pædagog og/eller Social og sundheds Assistent, der ønsker at arbejde indenfor området med borgere med, fysisk og psykisk udviklingshæmmede, er det dig vi mangler!
Egehøj søger 2 nye medarbejder. Stillingerne vil være på 30 timer om ugen, med blandede arbejdstider morgen/aften, samt hver anden weekend. Der skal endvidere påregne arbejde på helligdage.
Egehøj er en boenhed for 11 borger med fysiske og psykiske udfordringer.  Beboerne på Egehøj har alle betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Alle beboerne på Egehøj har behov for specialiseret pædagogisk støtte samt fuld døgnpleje.
 
Pædagogisk arbejder vi ud fra en anerkendende, ressourcefokuserende og systematisk tilgang med afsæt i Viborg Kommunes socialpolitik 2015 – 2019; ”Livet dit – Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab”. Det gør vi ved at have respekt for forskellighed og gennem en individuel indsats, hvor KRAP er den gennemgående pædagogisk tilgang. Vi er endvidere optaget af, at fællesskab præger beboernes hjem. Derfor arbejder vi målrettet på et konstruktivt samarbejde med pårørende, myndighed samt relationer til det omkringliggende nær miljø, for her igennem at have fokus på, at dét beboeren kan selv, skal de selv – da det giver værdi at blive støttet i og udfordret på sine kompetencer og udvikling. Dette arbejder vi på ved at skabe så forudsigelig en hverdag hvor formålet er, at den enkelte beboer oplever livskvalitet gennem med- og selvbestemmelse over egne livsvilkår.
 
Som ansat på Egehøj er du derfor:
  • Uddannet pædagog eller social og sundheds ass.
  • Har erfaring med målgruppen og motiveres af, at arbejde med mennesker med særlige behov.
  • Er anerkendende og ressourcefokuserende i din tilgang til andre mennesker.
  • At du faglig spiller dig selv og dine kolleger gode.
  • Struktureret og er loyal overfor fælles beslutninger.
Ud fra ovenstående forventer vi, at du:
  • Har viden om KRAP  
  • Har gode kommunikationsegenskaber – også skriftlig
  • Har gyldig kørekort (B)
     
Er du interesseret i at blive en del af vores team, men gerne vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til:
Afd. Leder Karen Østergaard på tlf. 20 68 93 53
Ansættelse efter gældende overenskomst


Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest / straffeattest.
Samtaler forventes afholdt i uge 15