Ferieafløsere

Ferieafløsere til køkkenopgaver og rengøring søges til Madservice Viborg i Viborg Kommune.
 
Vi søger ferieafløsere til vores serveringskøkkener samt til rengøring på Sundhedscenter Viborg.
 
Der søges ferieafløsere til køkkenet på:
Toftegården i Møldrup - 35 timer pr. uge i ugerne 27 – 33, dagvagt fra 7 - 14 (14.30)
Blichergården i Viborg - 35 timer pr. uge i ugerne 28 - 30 og 33, dagvagt fra 7 - 14 (14.30)
Sjørup Ældrecenter i Sjørup - 35 timer pr. uge i ugerne 28 - 32, aftenvagt fra (11.30) 12 - 19
 
Der søges ferieafløsere til rengøring på:
Sundhedscenter Viborg: - 35 timer pr. uge i ugerne 29 – 32, dagvagt fra 6 - 13.30
        
 
Arbejdsopgaverne i serveringskøkkenerne:
Fremstille, færdigtilberede og anrette måltiderne til vores beboere på vores plejecentre samt
varetage cafédrift.
Oprydning, opvask og rengøring varetages i overensstemmelse med vores egenkontrolprogram.
 
Arbejdsopgaverne i rengøring:
Rengøre plejecentrenes fællesarealer efter beskrevet rengøringsplan og varetage diverse serviceopgaver.
 
Det er ikke et krav at have en faglig uddannelse, men man skal have de nødvendige kvalifikationer til selvstændigt at kunne håndtere madfremstilling indenfor tilbuddet samt varetage rengøring i overensstemmelse med rengøringsplanerne.
 
Du skal være fyldt 18. år.
 
Vi forventer at du:
  • kan arbejde alene og løse arbejdsopgaverne selvstændigt efter en grundig oplæring
  • er ansvarsfuld, løsningsorienteret og fleksibel
  • har gode samarbejdsevner, også når der er travlt
  • er stabil og yder en indsats
  • har et godt humør og "gå på mod"
  
Har ovennævnte interesse for dig, hører vi meget gerne fra dig og har du yderligere spørgsmål rettes henvendelse til teamleder Eva Ørndrup på tlf.: 87 87 68 05 eller teamleder Lis Johansen på tlf.: 25 63 14 25.