Sæsonmedarbejdere, grøn pleje

Brænder du for et job ”i marken” med masser af frisk luft og udfordringer.


 
Park og Vej søger ca. 12-15 erfarne medarbejdere til en tidsbegrænset stilling. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen, og ønskes besat når ”grosæsonen” starter fra primo april 2019 til ca. den 31. oktober 2019. Ansættelsesperioden kan dog blive forlænget, og der vil være mulighed for ansættelse i flere efterfølgende sæsoner. Der kan evt. på sigt blive tale om fastansættelser.
Forventet mødested er enten Park og Vej på Katmosevej i Viborg, stillepladsen på Gl. Tangevej i Bjerringbro eller på arbejdsstedet.
 
 
Nedenstående områder er primære ansøgningsområder. Alle ansatte skal dog forvente at deltage i jobs udenfor disse områder, hvis arbejdsmængderne ændres:
 
  • Grønne vedligeholdelsesopgaver.
    Pleje af græsarealer og beplantninger ved veje, i grønne områder, parker, skove og naturområder.

     
  • Maskinførere til græsklipning
    Græsklipning hovedsageligt på boldbaner, ubebyggede grunde, bynære områder osv.

     
  • Vandløbsvedligeholdelse
    Pleje og vedligeholdelse af åer og vandløb
     
Hvad forventer vi af dig ?:
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for arbejdsområdet
  • At du er mødestabil og kan møde kl. 7.00
  • Du må gerne have en relevant uddannelse (ikke et krav)
  • Hvis du søger en stilling som maskinfører, kræver vi, at du har erfaring i betjening af maskiner
  • At du som minimum har kørekort kat. B
  • At du kan bruge en smartphone eller tablet, da alle arbejdsbeskrivelser og registreringer er digitale
  • At du er servicemindet både eksternt og internt.
  • At du deltager aktivt i at skabe et godt arbejdsmiljø i Park og Vej.
  • At du har en personlighed, der kan indgå i den nuværende arbejdsstyrke og arbejdsjargon.
  • At du har lyst til at deltage og arbejde i teams, og har evne til at arbejde selvstændigt.
  • At du er positiv, ærlig og kan samarbejde med andre.




Er du ufaglært og gerne vil have en uddannelse ?:
Finder du interesse for området, kan der også være mulighed for at blive elev hos os efterfølgende. Enten som grøn anlægsgartner eller driftsentreprenør.


 
 
Lidt om os:
Park og Vej er i en rivende udvikling, og er en af landets førende kommunale driftsafdelinger - både når det gælder teknik og maskiner, men også administrativt og økonomisk. Vi er politisk styret og underlagt klare krav for effektivisering og udvikling, så det er vigtigt, at du ser dig selv som en del af udviklingen.
 
Park og Vej foretager bl.a. vedligeholdelse og pleje af kommunens veje og grønne områder, så borgerne og virksomhederne får en positiv oplevelse. Det stiller krav til os, og ansøgeren skal være med til at få dagligdagen til at fungere optimalt. Vi arbejder i teams, hvor mangfoldighed, ordentlig, dygtighed og mod er vigtige værdier.
 
Ud over de almindelige driftsopgaver, kan arbejdsopgaverne være alsidige, da der hele tiden kommer nye, anderledes og spændende opgaver.
 

 
Løn:
Ansættelsesforhold og løn fastsættes efter gældende overenskomst med 3F (OK 40.01).
 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 9, tirsdag den 26. og onsdag den 27. februar 2019