Ergoterapeut

Da vi har et slip mellem et par vikariater og i øvrigt har brug for en dygtig ergoterapeut til at hjælpe os i vores sommerferie, søger vi en ergoterapeut til et forlænget sommerferievikariat på 32-37 timer/uge med start hurtigst muligt og til 11. august 2019.
 
Om Rehabiliteringscenter Viborg (RCV)
 
RCV består af to døgndækkende centre Klostertoften og Klosterhaven, hvor vi har henholdsvis 30 og 35 pladser fordelt på de to centre. Rehabiliteringscenter Viborg startede 1. januar 2014 og vi arbejder løbende med forandring og udvikling af tilbuddet.
RCV modtager borgere fra hele kommunen og den primære visitation kommer direkte efter hospitalsindlæggelse til et målrettet rehabiliteringsforløb på 3 – 5 uger på intensive døgnpladser. Vi modtager også borgere fra eget hjem som har brug for rehabilitering og afklaring af hjælp, ny bolig etc. Borgere har oftest et komplekst sygdomsbillede. De primære diagnosegrupper er senhjerneskader og andre neurologiske lidelser, ortopædkirurgiske patienter og svækkede ældre.
 
På RCV er vi foruden 5 ergoterapeuter og 6 fysioterapeuter også sygeplejersker, Social- og sundhedsassistenter og hjælpere, der varetager døgndækning på centret. Terapeuterne er selvtilrettelæggende med stort dagligt ansvar for koordinering, opgavedeling og samarbejde med de tværfaglige samarbejdspartnere. Vi vægter det tværfaglig miljø højt og arbejder derfor i tværfaglige teams, hvor alle faggrupper er repræsenteret.
 
Der arbejdes målrettet med at tilbyde vores borgere en tværfaglig og helhedsorienteret rehabiliterende indsats, hvor inddragelse af borgere og pårørende er væsentlige faktorer.
 
De primære arbejdsopgaver som ergoterapeut er:
 
  • individuel- og gruppetræning efter §86 og §140.
  • vurdering/træning af ADL-færdigheder herunder kognitive funktioner.
  • vurdering, afprøvning og tilpasning af hjælpemidler.
  • FOTT.
  • tæt tværfagligt samarbejde om borgerens rehabilitering.
  • kommunikation/samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
  • dokumentation (Nexus).
 
Vi lægger vægt på både faglige og personlige kompetencer, og at du:
 
  • brænder for rehabilitering.
  • gerne bred erfaring indenfor det neurologiske område.
  • har en borgerorienteret og tværfaglig tilgang til indsatsen.
  • gerne erfaring med FOTT.
  • evner at bidrage positivt ind i tværfagligheden med formidling, holdning til opgaven og er god til at samarbejde.
  • kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og har lyst til at tage ansvar.
  • kan arbejde både målrettet og kreativt i opgaveløsningen.
  • kan arbejde vidensbaseret og prioritere dokumentation.
  • er positiv, har humor og åben overfor nye udfordringer.
  • kan arbejde i juni, juli og 1. – 11. august.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

 
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til teamleder Rasmus Bach Eriksen på telefon 61 89 78 69 eller mail rae@viborg.dk eller du kan skrive til centerleder Grethe Nielsen på mail. gvn@viborg.dk
 
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 27. februar 2019.