Centersygeplejerske


Centersygeplejerske søges til Plejecenter Kildehaven – Viborg kommune.

Brænder du for din faglighed og motiveres du af at sætte den i spil og koordinere indsatser?  
Så har du muligheden for at blive vores nye kollega.

Vi kan tilbyde dig en stilling:
  •  hvor du bidrager til udviklingen af det faglige og tværfaglige samarbejde
  • hvor du varetager forløbskoordinationen af sygeplejefaglige pleje- og behandlingsforløb
  • hvor du selvstændigt udfører, formidler og vejleder i sygeplejefaglige indsatser
  • hvor du påtager et medansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af plejen, og tager aktiv del i komplekse plejeforløb og arbejder tværfagligt med dine kolleger om at inddrage beboerne i det liv der skal leves
  • hvor du rådgiver, vejleder og underviser tværfaglige samarbejdspartnere 

Velkommen til Kildehaven

Kildehaven består af 60 plejeboliger, fordelt på 3 boenheder hvoraf den ene er demensafsnit.
Vi er midt i en større kultur- og organisationsændring, og har fokus på ældrepædagogik, rehabilitering og inddragelse af vores beboere, foruden at styrke det sundhedsfaglige fundament.
Nøglen til succes tror vi ligger i et stærkt team, der kan supplere hinanden på tværs af faglige kompetencer.
Vi søger lige nu en sygeplejerske til den ene boenhed. I alt står 50 kolleger klar til at byde dig velkommen til Kildehaven – heraf ca. 15 i den aktuelle boenhed.
 
En spændende hverdag

Du kan se frem til en hverdag med stor medindflydelse og medinddragelse foruden personlig og faglig udvikling. I teams skaber du sammen med dine kolleger rammerne om beboernes hverdag, hvor I supplerer hinanden fagligt, så der både er fokus på det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige.
Vores arbejde med beboerne tager udgangspunkt i den enkelte, og det bliver din opgave at vurdere behovet, støtte op og vejlede så beboerne får den sygepleje/pleje/omsorg/praktiske hjælp, der er behov for.  
 
Et stærkt team, der løfter i flok

Vi er i færd med at udvikle det positive arbejdsmiljø, hvor vi udfordrer hinanden og styrker vores faglighed i fællesskab. Vi arbejder med principperne i Den Lærende Organisation, og det giver god grobund for udvikling. Som udgangspunkt er du tilknyttet et af vore tre teams, men kan se frem til et tæt samarbejde med hele huset, bl.a. når vi hjælper hinanden og når vi mødes i arbejdsgrupper. Vi løfter i flok og du er fri til at byde ind, hvis du kan se et område, hvor du kan gøre en forskel eller give en hjælpende hånd. Ledelsen er synlig, tilgængelig og engageret, og dine nye kolleger bidrager til hverdagen med omsorg, latter og glæde.
 
Lyst til at arbejde med mennesker
  • du er uddannet sygeplejerske og har et ønske om at gøre en forskel for vores ældre borgere.
  • du har overblik og er synlig
  • du mestrer dialog og konflikthåndtering
  • du har flair for dokumentation
  • du motiveres af udfordringer og ser muligheder
  • du indgår positivt i det daglige samarbejde med kolleger og beboer/pårørende
  • du er nysgerrig på andres praksis og har modet til at sætte egen på spil
  • du er en aktiv del af et teamsamarbejde
     
Løn- og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn.
 
Yderligere oplysninger: Du kan få yderligere oplysninger og aftale om rundvisning ved henvendelse til centerleder Annette Jensen på telefon 87 87 65 05.
 
Samtaler afholdes fredag den 22. februar 2019.