Kontrolmedarbejder

Har du lyst og mod på at arbejde i Viborg Kommunes kontrolgruppe, så læs videre.
 
Borgerservice søger en frisk medarbejder på 37 timer, til kontrolgruppen med tiltrædelse 1. april 2019.
 
Vi forventer, at du har lyst og mod til at arbejde med helhedsorienteret sagsbehandling. Det betyder, at du skal arbejde med opgaver på tværs af organisationen og skal derfor være god til at tænke på tværs af forskellige arbejdsområder og samarbejdspartnere.
 
Du skal medvirke til at forebygge, forhindre og afdække socialt snyd.

Arbejdsopgaverne består i:
  • at undersøge og sagsbehandle anmeldelser fra borgere, andre myndigheder og ansatte i kommunen
  • at yde vejledning overfor såvel borgere som kollegaer
  • at indgå i samarbejde med andre myndigheder, f.eks. Udbetaling Danmark, Politiet og Skattestyrelsen
  • at medvirke til gennemførelse af projekter
  • opbygning af en sag
  • telefoniske og personlige samtaler med borgerne
  • at kunne indgå i konstruktiv sparring med kollegaer, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
  • virksomhedskontroller

Vi lægger vægt på, at du:
  • har en relevant faglig uddannelse og gerne erfaring fra kontrolarbejdet fra en kommune
  • har bredt kendskab til arbejdsmarkedsområdet
  • arbejder struktureret og har god ordenssans
  • har gode skriftlige og kommunikative kompetencer
  • er målrettet, udadvendt, positiv og formår både at arbejde selvstændigt og i et team
  • er god til at kommunikere med borgere og samarbejdspartnere
  • er fortrolig med IT som arbejdsredskab
  • har et godt humør og en god portion humor og forstår nødvendigheden af godt kollegaskab, hvor det at engagere sig i sine kolleger falder dig naturligt
     
Arbejdet i kontrolgruppen kræver særlige menneskelige egenskaber, så vi vægter også, at du:
  • er empatisk
  • har forståelse for god etik i kontakten med borgere
  • er god til at anlægge et helhedsperspektiv på kontrolindsatsen
  • kan håndtere den vanskelige samtale
  • kan indgå i konstruktiv sparring med kollegaer, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
 
Vi tilbyder:
  • Et spændende job i en afdeling i stor udvikling og mulighed for indflydelse
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Gode engagerede kollegaer med gode muligheder for sparring.
  • En afdeling, hvor et tværfagligt forpligtende samarbejde, vidensdeling og plads til forskellighed er i højsædet
  • Et job i en kommune, hvis værdier er: mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod.
  • En løn, der bliver fastsat efter principperne for Ny løn i henhold til gældende overenskomst, stillingens funktioner og dine kvalifikationer.
 
Arbejdsstedet er Viborg Rådhus, Borgerservice, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. februar 2019.