Kok eller ernæringsassistent

Madservice Viborg søger en erfaren kok eller ernæringsassistent på 37 timer/uge med
tiltrædelse 1. april 2019 eller efter aftale, til vores Produktionskøkken, som er
beliggende ved Plejecenter Blichergården i Viborg.
 
Vi søger:
  • en medarbejder, som har erfaring fra køkkener med stordrift eller har lyst til denne udfordring
  • en medarbejder der kan fremstille Den Gode hverdagsmad, så vores borgere hver dag oplever et madtilbud af høj kulinarisk kvalitet, som lever op til borgernes forventninger
  • en medarbejder som kan fremstille velsmagende mad i store mængder, have et godt overblik og være struktureret og effektiv i sin tilgang til opgaverne, ved både produktion, oprydning og rengøring
  • en medarbejder som har fokus på at udvikle på nuværende og nye retter, b.la. med at øge anvendelse af økologiske varer, nedbringe spild, optimere tilberedningsmetoder med brug af ny teknologi samt sensorisk arbejde med at udvikle og forfine smagsoplevelsen og anrette på nye måder
  • en medarbejder som kan indgå i et stort medarbejderteam
 
Vi forventer at du:
  • brænder for at lave god og velsmagende hverdagsmad og samtidig kan omsætte nye tiltag i videreudviklingen af tilbuddet
  • er serviceminded og løsningsorienteret
  • kan samarbejde i selvstyrende teams og er ansvarsfuld, stabil og fleksibel med fokus på trivsel for alle
  • kan kommunikere sagligt, fagligt og beslutte i arbejdsfællesskaber
  • kan bringe din fagkompetence i spil, således at der sker tværfaglig udvikling mellem de forskellige kostfaggrupper
 
Vi er:
Produktionskøkkenet som fremstiller og leverer middagsretter til visiterede hjemmeboende borgere samt menu komponenter til middagsmaden og lune retter til beboerne på plejecentrene i Viborg kommune.
I alt bespises dagligt ca. 1100 borgere i Viborg kommune.
 
Et produktionskøkken hvor arbejdsopgaverne er fordelt i to medarbejderteams.
De indbefatter produktionsplanlægning, produktion og opvask, pakning, distribuering og
fælles rengøring i overensstemmelse med egenkontrolprogrammet.
 
Produktionsplanlægningen foregå efter LEAN-principper for at optimere produktionsflowet, der minimerer spild og fremmer en god kvalitet på vores mad.
Maden fremstilles og pakkes efter principperne i en MAP-produktion.
 

Vi tilbyder en arbejdsplads som:
  • vil kendes på god kvalitet i alt vi laver
  • gør det vi siger og vores motto er: ”Det finder vi ud af”
  • har organiseret sig i teams, for at opnå gode rutiner i vores arbejdsopgaver og
    være flere om vores fælles opgaver
  • har et arbejdsmiljø som har øje for den enkeltes trivsel, men også værner om et godt arbejdsfællesskab
  • vi ligger vægt på det tværfaglige samarbejde i Madservice med forskellige faggrupper


Den daglige arbejdstid vil ligge i tidsrummet mellem 6.00 - 16.00.
 
Løn i henhold til gældende overenskomst.
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9.

Har du yderligere spørgsmål rettes henvendelse til leder af Madservice Ellen Lyngsø på tlf.: 87 87 67 70 eller teamleder i Produktionskøkkenet Renée Rinke på tlf.: 25 63 21 13.

Der er totalt rygeforbud i arbejdstiden.