ungekonsulent til døgnområdet

Ungeindsatsen Viborg søger ungekonsulent
-med høj faglighed og et anerkendende menneskesyn
 
Er du god til at være i dialog med unge, og er du så fleksibel, at du kan variere mellem morgen, dag, aften- og weekendarbejde. Ja, så er jobbet som ungekonsulent hos Ungeindsatsen i Viborg Kommune helt sikkert noget for dig.
 
Da én af vores kollegaer har fået andet arbejde, søger vi én ungekonsulent til en spændende, udfordrende og afvekslende hverdag.  
Stillingen er 37 timer om ugen, med selvstændig kalender styring, afhængige af opgaverne, du bliver knyttet til Døgnområdet, hvor du får 10 andre ungekonsulenter som nærmeste kolleger.
 
Opgaven består i at støtte og vejlede de unge som er anbragt i egen bolig, hvor de har brug for hjælp og støtte til hverdagsopgaver (ADL træning i egen bolig), økonomi, struktur mv. Støtte de unge i forhold til skole, uddannelse og arbejde. Støtte de unge i sociale relationer, ved kammerater og fritid. Støtte de unge i personlig udvikling og identitetsdannelse.
Deltage sammen med de unge i netværksmøder, ved eks. Familieafdelingen og Jobcenter.
Samarbejde med de unges netværk, kommunikation med deres forældre.
 
Hvem er du?
Ud over at du er fleksibel omkring arbejdstider og kan arbejde på alle tider af døgnet og ugen, forventer vi, at du:
  • Er uddannet pædagog, socialrådgiver eller har en anden socialfaglig baggrund.
  • Har kørekort og egen bil.
  • Er indstillet på at opgaven kan kræve, at der til tider vil være behov for massiv støtte hos den unge. Og indstillet på at arbejde i weekends og på helligdage.
  • Har en anerkendende, empatisk og rummelig tilgang til andre mennesker – og kan reflektere i nuet over egen indsats.
  • Er systematisk og struktureret i udførelsen af opgaverne og har en tværfaglig forståelse.
  • Er vedholdende i arbejdet med de unge.
  • Kan arbejde ud fra konkrete handleplaner.
  • Er tydelig i skrift og tale.
  • Kan begå dig i diverse IT-systemer.
  • Du må meget gerne have erfaring med opgaver som familiebehandling, gruppeforløb AART og AART for familier og anvendelse af KRAP i det daglige arbejde
  • Have lyst til opgaver der til tider kan være brede, og meget tidskrævende
  • Kunne varetage opgaver som praktisk pædagogisk støtte i hjemmet ved de unge
 
Derudover er det vigtigt for os, at du forstår at give plads til, at de unge klarer det, de selv kan og ser det som en udfordring, at de hjælpes til bedre at kunne det, de endnu ikke kan.
 
 
Det tilbyder vi
Hos os får du dygtige og erfarne kolleger, der motiveres af at arbejde med unge. Du får en spændende, udfordrende og afvekslende hverdag, hvor der er travlt men altid plads til et godt grin mellem kolleger.
 
Vores pædagogik spejler sig i KRAP, AART, HAP, og den systemiske narrative tænkning. Vi vægter især:
  • At have intern kollegial- og ledelsessparring og kompetenceudvikling.
  • Høj faglighed, hvor den anerkendende, systemiske narrative tilgang har fokus.
  • Tværfagligt samarbejde som et fast redskab i hverdagen.
  • Plads til nytænkning og kreativitet i opgaveløsningen.
 
 
Om Ungeindsatsen i Viborg
Ungeindsatsen Viborg består af et døgn-, dag- og familieplejeområdet og er et foranstaltningstilbud til sårbare og socialt udsatte børn og unge i alderen (0-)13-23 år.
 
Ungeindsatsen Viborg består af 22 ungekonsulenter, 3 familieplejekonsulenter, 1 social faglig koordinator, 1 administrativ medarbejder, 2 teamleder og 1 afdelingsleder
.
 
Læs mere om Ungeindsatsen på www.viborg.dk/ungeindsatsen
 
Samtaler:
Samtalerne vil finde sted mandag den 25. februar 2019 i tidsrummet kl.13.00 - 19.00.
 
Løn og ansættelse:
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af ren børne- og straffeattest, hvorfor disse indhentes.
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen:
Er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Tandrup Madsen på 22 49 97 35 eller teamleder Birthe Brøndum-Nielsen på 51 49 08 82.