Administrativ medarbejder til opkrævning

Har du lyst til at arbejde med opkrævning i Viborg Kommunens Borgerservice, så læs videre. 

Borgerservice søger en medarbejder til opkrævningen med tiltrædelse 1. februar 2019 eller snarest muligt derefter.
 
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Har du kendskab til kommunal opkrævning og lovgivning på området? Trives du i en travl hverdag med mange telefonopkald? Hvis du kan svare bekræftende til dette, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Jobbet
Som medarbejder i Team Opkrævning og Kontrol skal du understøtte vores arbejde med en effektiv opkrævning af kommunens restancer. Du kommer til at være med til at tænke opkrævningen anderledes og derved medvirke til at flere penge kommer i kommunekassen.

Du vil komme til at arbejde med opkrævning af daginstitution, ejendomsskat og kontanthjælp, herunder også besvarelser af henvendelser fra vores borgere. Du skal foretage udlæg for ejendomsskatter og begære ejendomme solgt på tvangsauktion. Arbejdet består også i at kontakte borgere telefonisk, indgå betalingsaftaler, fastsætte tilbagebetaling af f.eks. skyldig kontanthjælp, behandle adviser m.m. Du vil ofte blive udfordret i og bidrage til at tænke nye løsninger.
 

Vi tilbyder:
 
  • Et spændende job i en dynamisk afdeling i stor udvikling med mulighed for indflydelse
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Gode og engagerede kolleger med gode muligheder for sparring
  • Job i en kommune, hvis værdier er: Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst efter principperne om Ny Løn
 
Vi forventer, at du:
 
  • Har et indgående kendskab til kommunal opkrævning og lovgivning
  • Er fortrolig med IT som arbejdsredskab og har gerne kendskab til Fujitsus Debitorsystem
  • Har et godt humør og en god portion humor og forstår nødvendigheden af godt kollegaskab, hvor det at engagere sig i sine kolleger falder dig naturligt
  • Er målrettet, udadvendt, positiv og formår både at arbejde selvstændigt og i et team
  • Er i stand til at håndtere vanskelige samtaler med utilfredse borgere
  • Arbejder struktureret og har god ordenssans
  • Er god til at arbejde med tal og systemer

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 28. januar eller 29. januar 2019 på Viborg bibliotekerne, Vesterbrogade 15, 8800 Viborg