Pædagogisk medarbejder


Plejecenter Kildehaven søger medarbejdere med flair for ældrepædagogik.
 
Elsker du at arbejde med mennesker, og brænder du for din faglighed ?
Så har du muligheden for at blive vores nye kollega.

Vi kan tilbyde dig en stilling:
  • Der tager udgangspunkt i dine kompetencer.
  • Du træder ind i en alsidig hverdag.
  • Du arbejder tværfagligt med dine kolleger om at inddrage beboerne i det liv der skal leves.
  • Du har mulighed for at udvikle dig fagligt såvel som personligt
Velkommen til Kildehaven

Kildehaven består af 60 plejeboliger, fordelt på 3 boenheder hvoraf den ene er demensafsnit.
Vi er midt i en større kultur- og organisationsændring, og har fokus på ældrepædagogik, rehabilitering og inddragelse af vores beboere, foruden at styrke det sundhedsfaglige fundament.
Nøglen til succes tror vi ligger i et stærkt team, der kan supplere hinanden på tværs af faglige kompetencer.
Vi søger lige nu personale til at indgå i plejen og være en del af beboernes dagligdag. I alt står 50 kolleger klar til at byde dig velkommen til Kildehaven.
 
En spændende hverdag

Du kan se frem til en hverdag, hvor dine arbejdsopgaver tager udgangspunkt i dine faglige og personlige
kompetencer og kvalifikationer. I teams skaber du sammen med dine kolleger rammerne om beboernes hverdag, hvor I supplerer hinanden fagligt, så der både er fokus på det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige.
Vores arbejde med beboerne tager udgangspunkt i den enkelte, og det bliver din opgave at guide og udføre den pleje/omsorg/praktiske hjælp, der er behov for.  
 
Et stærkt team, der løfter i flok

Vi er i færd med at udvikle det positive arbejdsmiljø, hvor vi udfordrer hinanden og styrker vores faglighed i fællesskab. Vi arbejder med principper i Den Lærende Organisation, og det giver god grobund for udvikling. Som udgangspunkt er du tilknyttet et af vore tre teams, men kan se frem til et tæt samarbejde med hele huset, bl.a. når vi hjælper hinanden og når vi mødes i arbejdsgrupper. Vi løfter i flok og du er fri til at byde ind, hvis du kan se et område, hvor du kan gøre en forskel eller give en hjælpende hånd. Ledelsen er synlig, tilgængelig og engageret, og dine nye kolleger bidrager til hverdagen med omsorg, latter og glæde.
 
Lyst til at arbejde med mennesker

Du har en sundhedsfaglig profil (social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske) eller anden relevant uddannelse (fx pædagog, ergoterapeut) og et ønske om at gøre en forskel for vores ældre borgere.
  • Du har overblik og er synlig.
  • Du mestrer dialog og konflikthåndtering.
  • Du har flair for dokumentation.
  • Du rummer udfordringer og ser muligheder.
  • Du indgår positivt i det daglige samarbejde med kolleger og beboer/pårørende.
  • Du er nysgerrig på andres praksis og har modet til at sætte egen på spil.
  • Du er en aktiv del af et teamsamarbejde.
     
Arbejdstiden

Vi har ledige stillinger pr. 1. februar 2019 eller efter nærmere aftale.
Stillingerne er på 30 – 37 timer eller mindre efter nærmere aftale
Arbejdstiden ligger i dag- og aftenvagt samt vagt hver 2. weekend
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principper for Ny løn.
 
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger og aftale en rundvisning ved henvendelse til centerleder Annette Jensen på telefon 87 87 65 05.