Social- og sundhedsassistentelever

Viborg Kommune søger elever til social- og sundhedsassistentuddannelsen med start den 1. maj 2019.


Du kan søge om ansættelse som social- og sundhedsassistentelev på følgende måder:
• som elev på et ordinært forløb, hvor et bestået SOSU-grundforløb 2 er adgangskravet
• som elev på et merit-forløb, hvor adgangskravet er en uddannelse som social- og sundhedshjælper med grundfagene dansk og naturfag samt førstehjælps- og brandbekæmpelsesbevis


Uddannelsen er en blanding af teori og praksis, hvor du lærer at arbejde professionelt og tværfagligt med omsorg og rehabilitering i forhold til mennesker med fysiske, psykiske og sociale problemer.


Du kan se udførlig beskrivelse af uddannelsens indhold og sammensætning på Social- og sundhedsskolens hjemmeside og om mulighederne for at få udarbejdet en Realkompetencevurdering.


Du bliver ansat på en uddannelsesaftale med elevløn.
Skoledelen finder sted på Social- og sundhedsskolen i Skive, mens praktikken vil være i hjemmeplejen og på plejecentre i Viborg kommune, i psykiatri i Viborg kommune, og på sygehus i Region Midt (Viborg).
Du vil få tilknyttet en vejleder i alle praktikperioder.


Inden du trykker på opret ansøgning, skal du have en elektronisk udgave af dit eksamensbevis, CV, tidligere eksamenspapirer, udtalelse osv. så du er klar til at vedhæfte dem i ansøgningsskemaet.
 

Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest / straffeattest.