Lærer til mellemtrin

Få fast job på Vestervang Skole hurtigst muligt, senest 1. februar 2019.

Vestervang Skole er en klyngeopdelt, 3-sporet folkeskole med ca. 660 elever fra 0. – 9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt med selvstyrende teams i alle afdelinger. På skolen er der desuden SFO med ca. 250 børn.
Endvidere har skolen en afdeling for ca. 100 elever fra 0. – 10. klasse med autismespektrum-forstyrrelser. Afdelingen er beliggende i sammenhæng med skolen, men i en separat bygning.

Skolen er de seneste år vokset betragteligt i såvel elev- og medarbejderantal som i areal og fremstår i dag som en moderne skole med bl.a. egen nyere idrætshal, moderne skolebibliotek og faglokaler.
Skolen har i alt ca. 100 pædagogiske medarbejdere.

Vestervang Skole er kendetegnet ved en engageret personalegruppe, der er optaget af elevernes læring og trivsel og af at højne det faglige niveau. For at understøtte dette er igangsat et større udviklingsprojekt omkring pædagogiske læringsfællesskaber og den professionelle læringscirkel.

Vi har brug for en lærer på vores mellemtrin.
På mellemtrinnet er årgangsteamet det bærende fundament for samarbejde, undervisning og lærende fællesskaber.
Vi arbejder værdibaseret, hvilket også gælder for samarbejdet i årgangsteams og på tværs af årgangene. Lærere og pædagoger supplerer hinanden i det daglige arbejde.
Vi har travlt, men altid tid til gode grin og godt kollegaskab, og så er vi gode til at hjælpe hinanden med at arbejde analyserende og løsningsorienteret.

Vores pædagogiske personale skal kunne:
  • Mestre klasseledelse i undervisnings- og trivselsarbejde, samt anerkende kvaliteten af tværfagligt samarbejde.
  • Arbejde med inkluderende fællesskaber og få øje på udviklingspotentialer hos mange forskellige børn.
  • Være fagligt, handlingsorienteret og professionelt funderet og fokuseret i forhold til opgaven.
  • Arbejde ud fra et systemisk læringssyn, hvilket betyder at refleksion og relation er vigtige kompetencer i arbejdet med at skabe det bedst egnede lærings- og trivselsmiljø for børn og voksne på skolen.  
  • Have mod på at udvikle egen pædagogisk praksis.
  • Arbejde og optræde mulighedsorienteret samt dele og anerkende positive fortællinger og succeser.
Vores nye lærer skal også kunne:
  • Være faglig og didaktisk velovervejet i teori og praksis.
  • Lave observation og drøftelse af praksis i samarbejde med kollegateam.
  • Fremstå tydelig, anerkendende og imødekommende overfor børn, forældre, kollegaer og ledelse.
  • Have linjefag i flere af følgende fag (i prioriteret rækkefølge): Matematik, N/T og idræt - og gerne have solide kompetencer i de kreativt / musiske fag.
  • Have mod og lyst til at arbejde med alternative undervisningsformer, som en integreret del af den daglige undervisningspraksis.
  • Besidde en professionel tålmodighed og forståelse for de udfordringer man møder i samarbejdet mellem mange forskellige måder at forstå verden på.
  • Smitte med sin energi og glæde.
Yderligere oplysninger
Har du brug for yderligere information eller ønsker at aftale besøg på skolen så kontakt skoleleder Mikael Bugge.
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Der forventes ansættelsessamtaler i uge 51.