Skoleleder på Møldrup Skole

Er du nysgerrig og anerkendende af natur? Passer værdierne engagement, mod, tryghed og fællesskab med dit syn på ledelse og samarbejde? Og har du lyst til at gå forrest og udvikle en velfungerende skole?  Så er du måske vores nye leder af Møldrup Skole.

Vi leder efter dig, der gerne vil styrke og videreføre den gode trivsel på vores skole og sætte retning og mål. Vi har særligt fokus på at løse kerneopgaven med høj kvalitet gennem fælles værdier, god trivsel og et godt samarbejde.

Det vigtigste
Din primære opgave er at varetage den overordnede ledelse af skolen og bevare det gode arbejdsmiljø.

Møldrup Skole skal være det oplagte valg af skole i lokalsamfundet og oplandet. Det bliver derfor også din opgave - sammen med resten af holdet - at løfte, synliggøre og promovere skolens profil.

Tæt på dig
Du er læreruddannet og har en solid og relevant erfaring som leder samt stor indsigt i skoleområdet.

Det er vigtigt, at du som skoleleder
  • er god til at skabe relationer og kan samarbejde bredt
  • er tilgængelig, involverende og nysgerrig
  • er en synlig del af skolens hverdag
  • kan skabe ejerskab og følgeskab i ledelsesteamet og hos medarbejdere, børn og forældre
  • kan koble dig på vores arbejde med at skabe en anerkendende og inkluderende skolekultur
  • arbejder strategisk og kan oversætte strategier til handling

Du er desuden en dygtig kommunikator, der evner at kommunikere tydeligt og åbent både indadtil og udadtil.

Tæt på os
På Møldrup Skole har vi en aktiv hverdag og et engageret fællesskab blandt personale, elever, forældre og bestyrelse.

Vi har ca. 250 elever fordelt på tre afdelinger. SFO og klub er en integreret del af skolen, og vi har et tæt og godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. I alt er vi omkring 40 medarbejdere – heraf 23 lærere, seks pædagoger og fire medarbejdere inden for rengøring og teknisk service.

Skolen ligger naturskønt - tæt ved Himmerlandsstien i den nordlige del af Viborg Kommune - i et engageret lokalsamfund, der sammen med os gerne vil bruge de lokale ressourcer til fælles gavn.

Møldrup er et aktivt lokalsamfund med ca. 1350 indbyggere med bl.a. kulturcenter, børnehus, hal, borgerforening og en alsidig idrætsforening.

Om ledelse på Møldrup Skole og i Viborg Kommune
Skolelederen refererer sammen med kommunens 26 øvrige skoleledere til skolechefen. Ledelsesteamet på Møldrup Skole består af en skoleleder og en pædagogisk leder.

Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale.

Viborg Kommune ønsker at skabe helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget et nyt styringsgrundlag kaldet Sammenhængsmodellen. Læs mere om at være ansat i Viborg Kommune på viborg.dk. I Børn og Unge udmøntes sammenhængsmodellen under overskriften Forskellige i fællesskab med visionen om, at ”Børn og unge skal have lys i øjnene og mestre eget liv”.

Løn og ansættelse
Vores nye skoleleder skal tiltræde den 1. december 2020.
Løn efter gældende forhåndsaftale.

Samtaler
Vi holder første samtalerunde den 8. oktober og anden samtalerunde den 28. oktober. Kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet en profilanalyse inden anden samtale. Du skal sætte tid af til en tilbagemelding på din profilanalyse den 21. eller 22. oktober.

Få mere at vide
Læs mere om stillingen i job- og kompetenceprofilen og om Møldrup Skole på skolens hjemmeside.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Skolechef Hasse Valdemar Mortensen, tlf. 87 87 10 50.

For yderligere information om stillingen og rundvisning på skolen, er du velkommen til at kontakte administrativ medarbejder Helle Vigen Westphal, tlf. 87 87 23 23.