Sygeplejerske

Sygeplejerske med funktion som faglig-nøgleperson RCV Viborg

Sygeplejerske med funktion som faglig-nøgleperson søges til Rehabiliteringscenter Viborg (RCV)

Har du lyst til at være en del af en tværfaglig og målrettet arbejdsplads der brænder for rehabilitering og kan du lide at arbejde i en udfordrende og alsidig hverdag, så er det dig vi har brug for.
 
Vi søger en sygeplejerske med tiltrædelse fra 1. oktober 2020, eller efter aftale.
Vi kan tilbyde en fast stilling på 32-37 timer i dag- og aftenvagter, hvor der vil være ca. 10 aftenvagter på 12 uger og weekendvagter hver 4. uge.
 
Din profil
Vi søger sygeplejersker, der selvstændigt kan varetage de daglige sygeplejeopgaver i et team og som kan bidrage med sin monofaglighed ind i en tværfaglig medarbejdergruppe, hvor der er fokus på den sygepleje faglige kerneydelse.
Du skal være en teamplayer og bidrage til, at opgaverne i det enkelte team bliver udført bedst muligt og med borgeren i centrum.
 
 Vi kan tilbyde dig:
  • Et afvekslende job i et lærerigt og anerkendende arbejdsmiljø.
  • Et job, hvor du er medvirkende til, at den enkelte borger gennemgår en stor udvikling i form af rehabilitering
  • 8-10 timer ugentligt der benyttes til kvalitets- og udviklingsarbejde på Rehabiliteringscenteret indenfor sygepleje.
  • Tæt samarbejde med de faglige nøglepersoner indenfor ergo- og fysioterapi.
  • En dialogbaseret arbejdsplads, med gode kolleger og fokus på tværfaglighed
  • Indflydelse på egen arbejdsplan
  • En delvis struktureret arbejdsplads med koordinerings møde samt monofaglig sparring, fokusmøde samt planlagte samtaler med borgerne.
  • En arbejdsplads, der er i forandring og udvikling, og hvor vi vægter en høj faglighed, med fokus på kompetenceudvikling
  • Introduktion til RCV samt mentor ordning.

Vi søger sygeplejersker som:
  • Har lyst til at arbejde med akutte problemstillinger i korte samt længere rehabilitering forløb.
  • Har erfaring og lyst til at arbejde med komplekse borgerforløb samt have et godt samarbejde mellem pårørende og borger.
  • Gerne har erfaring med udviklingsarbejde og kvalitetssikring.
  • Har et godt overblik over dine opgaver og er skarp på dokumentation – vi bruger Nexus
  • Har personlig og faglig gennemslagskraft, med gode kommunikations- og formidlingsevner, du er bevidst om dine kompetencer og er opsøgende efter ny viden.
  • Er god til at arbejde mono- og tværfagligt og har fokus på den rehabiliterende tankegang.
  • Har et godt og smittende humør, som vil bidrage til trivsel og arbejdsglæde i den samlede personalegruppe
  • Vil deltage i den daglige pleje hos borgere med komplekse sygeplejefaglige udfordringer.
Vi tilstræber, at fagligheden er i højsæde kombineret med personer med hjertet på det rigtige sted.
 
 
Vi ønsker at opbygge
Et rehabiliteringscenter med borgeren i centrum, hvor tværfaglighed er omdrejningspunkt for en faglig og målrettet udvikling. Et center med stor faglig kompetence og stor fleksibilitet, således er vi er en aktiv medspiller i udviklingen af Det Nære Sundhedsvæsen.
På Rehabiliteringscenter Viborg (RCV) har vi 64 midlertidige døgndækkende pladser fordelt på to særskilte huse, Klostertoften og Klosterhaven. Vi modtager primært komplekse borgere med stor co-morbiditet fra sygehuset med et trænings-, behandlings- eller udrednings behov, der ikke kan varetages i hjemmet, derudover råder vi over 3 akutpladser, hvor vi samarbejder tæt med det kommunale Akutteam.
Et ophold på RCV varer som udgangspunkt i 3-5 uger hvor vi modtager både den akutte borger, borgere til genoptræning og rehabilitering samt borgere til yderligere udredning etc.

Vi er i en forrygende udvikling hvor mængden af opgaver øges, men også en udvikling hvor vi arbejder med at skabe ét hus med fælles tværfaglig kultur.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Birgitte Fisker telefon 41 93 34 68 eller til teamleder Rasmus Bach Eriksen telefon 61 89 78 69.

Samtaler forventes afholdt d. 27. august 2020