Mulighed for bolig ved behov for isolation

Er du testet positiv for COVID-19, og har du ingen mulighed for at isolere dig i eget hjem, kan du være i målgruppen for at få tilbudt et frivilligt isolationsophold udenfor hjemmet.

Det er kommunen, som sammen med dig vurderer, om du kan få tildelt en isolationsbolig.

 

Børn og unge under 18 år konstateret smittet med Coronavirus kan kun visiteres til en bolig ifølge med en voksen fra samme husstand.

 

Du kan være i målgruppen for et isolationsophold udenfor hjemmet, hvis du:

  • Bor sammen med mange mennesker i en bolig, hvor du ikke har nogen mulighed for at have dit eget værelse og derfor ikke kan holde tilstrækkelig afstand til de andre i din husstand (2 meter).
  • Bor sammen med en eller flere personer, som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, som du ikke kan holde sikker afstand til.
  • Bor sammen med personer, som har svært ved at forstå og dermed følge anbefalingerne om, at du skal være isoleret – fx på grund af demens eller andre kognitive funktionsnedsættelser.

 

Isolationsboligerne er placeret på en central adresse i Silkeborg Kommune.

 

Du må ikke forlade stedet, mens du er i isolation og heller ikke modtage besøg udefra. Der er mulighed for tilkøb af mad. Maden koster 150 kr. pr døgn for tre måltider. Du kan også få nogen til komme med din mad. Det skal dog ske efter aftale med personalet på stedet, og maden skal stilles uden for din dør.

 

Bemærk: Du skal være testet positiv med COVID-19 for at benytte denne mulighed. Du skal først kontakte kommunen, når du har svar på din test.

 

Du skal selv tage kontakt til kommunen ved at ringe:

Hverdage mellem 08.00 – 15.00 på telefonnummer 87 87 61 21

Hverdage og weekend/helligdage mellem 15.00 - 08.00 på telefonnummer 24 94 13 16

 

Du kan læse mere om isolationsophold i pjecen Information om frivilligt isolationsophold. Pjecen er oversat til arabisk, engelsk, farsi, kurdisk, polsk, somali, tigrinya og urdu. Se pjecen.

  

 / Henrik Ravn, afdelingsleder Visitation Sundhed og omsorg