Varsel om nedbør i Bjerringbro

Der er varsel om mere nedbør i Bjerringbro i løbet af weekenden. Du kan hente sand til at sikre din ejendom.

Weekenden byder med stor sandsynlighed på mere nedbør i Bjerringbro. Det giver en forhøjet risiko for, at der kan ske oversvømmelser ved og omkring Gudenåen og true med at give oversvømmelse i bygninger i nærheden.

Derfor kan du hente sandsække og sand til eget forbrug ved brandstationen i Bjerringbro.
 
Kontakt først Midtjysk Brand & Rednings døgnbemandede vagtcentral på tlf. 89 70 35 99 for udlevering af sand.

Når du henvender dig, skal du oplyse navn, telefonnummer, adresse og hvor mange sandsække, du har behov for / antal meter, du vil sikre.

/ Natur og Vand, Viborg Kommune