Tilfælde af COVID19-smitte på Vestervang Skole

I dag den 19. august 2020 er der konstateret et tilfælde af COVID-19 på mellemtrinnet på Vestervang skole i Viborg.

Eleven har været på skolen fredag den 14. august. Alle den smittedes klassekammerater er sendt hjem, og forældrene har fået direkte besked. Det gælder også fem medarbejdere på skolen, som alle har haft tæt kontakt til den smittede. 

Kontaktopsporing er nu i gang, og skolen bistår sundhedsmyndighederne med arbejdet. Alle øvrige klasser er blevet på skolen i dag og møder som sædvanlig i morgen til en normal skoledag.

/ Mikael Bugge Andreasen, skoleleder Vestervang Skole