Nyt sekretariat styrker godt samarbejde

Maria Eeg Smidt, teamleder for Fælleskommunalt social- og sundhedssekretariat i Midtjylland pr. 15. september 2020.
Maria Eeg Smidt bliver teamleder for Fælleskommunalt social- og sundhedssekretariat i Midtjylland fra 15. september 2020. / Foto: Viborg Kommune

Tirsdag den 15. september 2020 får den midtjyske region et nyt sekretariat for social- og sundhedsområdet.

Pressemeddelelse udsendt fra kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region, KD-Net, 31.08.20 

To sekretariater med hver deres vigtige rolle inden for social- og sundhedsområdet i den midtjyske region bliver nu sammenlagt til ét sekretariat. Det nye sekretariatet får navnet Fælleskommunalt social- og sundhedssekretariat i Midtjylland.

Det er sekretariatet for det kommunale samarbejde på sundhedsområdet og sekretariatet for rammeaftaler på socialområdet, der samles det nye sekretariat.

- Sekretariaterne lægges sammen for at styrke samarbejdet mellem to store områder; socialområdet og sundhedsområdet. Samtidigt styrker vi betjeningen af kommunerne på disse vigtige fælleskommunale områder, siger Jesper Kaas Schmidt, formand for kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region, KD-Net.

Fælleskommunalt social- og sundhedssekretariat i Midtjylland får base på Viborg Rådhus. Det er en fordel, fordi sekretariatet har et tæt samarbejde med Region Midtjylland, der også har hovedsæde i Viborg.

Ny teamleder med solid erfaring
Maria Eeg Smidt tiltræder som teamleder for Fælleskommunalt social- og sundhedssekretariat i Midtjylland pr. 15. september 2020. Maria Eeg Smidt har en diplomuddannelse i ledelse og kommer fra en stilling som chefkonsulent i Sekretariatet for Rammeaftaler, som har varetaget opgaver for socialområdet i den midtjyske region.

- Jeg glæder mig til de nye opgaver som teamleder for sekretariatet, og jeg ser frem til at blive en del af opgaverne og udviklingen på sundhedsområdet. Jeg er glad for at konsulenterne i de to sekretariater nu samles, så vi sikrer, at viden og netværk på begge områder bæres ind i det nye sekretariat. Det giver et godt afsæt for at skabe endnu mere synergi og samarbejde på tværs, siger Maria Eeg Smidt.

Medarbejderne i det nye sekretariat samles i Viborg den 1. januar 2021.

 

Yderligere information
Maria Eeg Smidt, kommende teamleder for
Fælleskommunalt social- og sundhedssekretariat i Midtjylland
Mobil: 41 71 99 98, mesm@viborg.dk

Jesper Kaas Schmidt, formand for KD-Net
Mobil: 22 24 33 42, mail: Jesper.Kaas.Schmidt@randers.dk