Region Midtjylland åbner testcentre i Viborg og Herning

Som en del af myndighedernes nationale teststrategi opbygger Region Midtjylland testcentre i Viborg og Herning. Testcentrene er klar til brug mandag den 27. april.

Denne pressemeddelelse er udsendt af Region Midtjylland, 24.04.20, kl. 12.00

 

Fredag begynder opbygningen af Testcenter Viborg og Testcenter Herning. Begge testcentre indgår i myndighedernes planer om at teste et stort antal danskere, der ikke har symptomer på COVID-19.

 

Personer med COVID-19 symptomer bliver fortsat testet på hospitalerne, og de skal kontakte egen læge.

  • Testcenter Viborg, vinkelvej 20, 8800 Viborg

  • Testcenter Herning, Hospitalsparken 15, 7500 Herning

 

Udover de to centre, der er på vej i Viborg og Herning, findes i Region Midtjylland også et testcenter i Aarhus placeret ved Vejlby-Risskov Hallen.

 

Alle tre testcentre er klar til brug fra mandag den 27. april. Det er endnu uafklaret præcist hvordan personer uden COVID-symptomer praktisk bliver visiteret til en test.

 

Region Midtjylland udsender senere en pressemeddelelse med flere detaljer.

 

Læs evt. om Testcenter Danmark på Sundhedsministeriets hjemmeside.

 

Flere oplysninger

Direktør Per Sabro Nielsen, Præhospitalet, tlf. 2134 9887

 

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer på

www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer