Indvielse af Sundhedssatellit Ørum

Indvielse af Sundhedssatellit Ørum

Der var stor interesse i at se den nye Sundhedssatellit i Ørum, da Viborg Kommune inviterede til indvielse den 28. februar.

Indvielsen startede med tale fra Åse Kubel Høeg, formand for Social- og Sundhedsudvalget. I talen fremhævede hun, hvordan undersøgelser peger på, at vi alle ville nyde godt af at stramme lidt op og gøre lidt mere. Men det er hårdt arbejde, hvorfor det er vigtigt, at der er nogle steder at gå hen for hjælp.

- Derfor er det også vigtigt, at det bliver lokalt forankret. Det I syntes er spændende herude i Ørum, er nogle af de aktiviteter, der skal fyldes herind. Det er helt sikkert, at vi er nødt til at gøre det sammen, for som kommune kan man ikke gøre det alene.

Indvielse af Sundhedssatellit Ørum

- Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det, fordi det er jeres hus, og jer der skal have nogle oplysninger til, hvordan man øger livskvaliteten. Fordi det er jo i bund og grund det, det hele handler om. Det er ikke kun, om man skal være tynd eller tyk, det er ligeså meget den mentale sundhed, sluttede Åse Kubel Høeg.

Snoreklip 

Efter talen blev den røde snor klippet i et samarbejde mellem Åse Kubel Høeg og den lokale og tidligere ældrerådsformand Gunnar Villadsen. Derefter var der mulighed for at se lokalerne og få en snak med forskelligt sundhedsfagligt personale.

Sundhedssatellitten i Ørum er den fjerde af sin slags, og snart åbner nummer fem i det tidligere Madsens Hotel i Bjerringbro. Sundhedssatellitten kommer bl.a. til at tilbyde livsstilssamtaler, hjælp til rygestop, åben vejning og alkoholsamtaler.