Indvielse af Sundhedssatellit Bjerringbro

Indvielse i Bjerringbro

Mere end 200 borgere stod i kø torsdag eftermiddag for at komme ind og se den nye Sundhedssatellit i det tidligere Madsens Hotel i Bjerringbro.

Indvielsen startede med tale fra Åse Kubel Høeg, formand for Social- og Sundhedsudvalget. I talen fremhævede hun, hvordan undersøgelser peger på, at den generelle sundhedstilstand i Viborg Kommune går i den forkerte retning, men at netop initiativer omkring dette vil blive understøttet fra den nye Sundhedssatellit.

- Vi skal skal spise, ryge og drikke lidt mindre. Det ville være dejligt, hvis vi om nogle år faktisk kan måle, at I er blevet sundere, sagde Åse Kubel Høeg, inden hun klippede den røde snor i samarbejde med trivselspilot i Bjerringbro, Lars Pedersen, og dermed gjorde indvielsen af Sundhedssatellitten officiel.

Indvielse i Bjerringbro

 

Kø på trappen

Da de godt 200 mennesker skulle ind og se faciliteterne, var der kø på den smukke trappe foran det tidligere hotel. Indenfor ventede nyrenoverede, lyse lokaler, og det var muligt at få en snak med det sundhedsfaglige personale samt lidt godt til ganen.

Sundhedssatellitten i Bjerringbro er den femte af sin slags, og kommer bl.a. til at tilbyde livsstilssamtaler, hjælp til rygestop, åben vejning og alkoholsamtaler.