25 års jubilæum hos Aktivitetshuset Skriversvej

25 års jubilæum på Skriversvej


Mandag den 1. juli 2019 fejrede Aktivitetshuset Skriversvej 25 års jubilæum med taler, sang og god musik.

Ca. 120 mennesker var mødt op til jubilæet, som blev indledt med velkomsttale af afdelingsleder, Linda Nørgaard. Efterfølgende tog Åse Kubel Høeg, formand for Social- og Sundhedsudvalget, ordet, og udover et stort tillykke til Skriversvej, fremhævede hun de 10 borgere, som har været med helt fra starten, og som dermed også kunne fejre deres 25 års jubilæum samme dag.

Masser af god musik

Da den officielle del af fejringen var slut, bød Skriversvej på lidt godt til ganen og masser af god musik. Det startede ud med fællessang, hvorefter Jeanette Hougesen spillede op - og her var det tydeligt, at borgerne kendte hende på forhånd. Tonerne til "Kald det kærlighed" vakte stor jubel i det flot pyntede telt, og det fik folk op af stolene og ud på dansegulvet.

25 års jubilæum på Skriversvej

Voldsomt vejr 

Selvom blæsten ruskende voldsomt i teltet, og der ind i mellem kom nogle heftige regnbyger, kunne end ikke dét stoppe den fest, der foregik på Skriversvej - køen til pølserne var stadig lang, og der blev drukket mange sodavand og slush ice alligevel. Der var masser af brede smil, glæde og plads til at være, hvilket alt sammen gjorde jubilæet til en god dag for alle deltagerne.

25 års jubilæum på Skriversvej