Hvordan sender jeg en elektronisk faktura

Der er flere forskellige muligheder for at sende en elektronisk faktura til Viborg Kommune.

  • Direkte fra økonomisystem

Afsend faktura direkte fra dit eget økonomisystem - husk at dette skal være i OIOUBL-format. Mange større økonomi- og fakturasystemer håndterer allerede e-fakturaer.

  • Indberetning af faktura på Viborg Kommunes hjemmeside

Som ekstra service tilbyder Viborg Kommune sine leverandører mulighed for at indberette fakturaer direkte på kommunens hjemmeside. Funktionen er primært påtænkt til brug for de mindre leverandører, som på denne måde kan indberette sine fakturaer på en simpel måde.

Du finder blanketten under selvbetjeningsløsninger.

  • Fakturaportal

Der findes en lang række kommercielle fakturaportaler på nettet, der tilbyder at sende Nemhandelsfakturaer til offentlige og private virksomheder. Find en oversigt over fakturaportaler i ibiz-centers leverandørregister.

Det er også muligt at bruge fakturablanketten på virk.dk til at sende en faktura eller kreditnota direkte til en myndighed eller offentlig institution.

  • LæsInd-service

Leverandører, der ikke ønsker at udarbejde elektroniske fakturaer, kan i stedet sende papir-fakturaer via et certificeret Læsind-bureau. Læsind-bureauet indscanner fakturaen og konverterer den til OIOUBL-format.

Der findes ikke en samlet oversigt over Læsind-bureauer - disse kan søges frem på nettet.

 

 

Sidst opdateret: 14.05.2013