Plakatpyloner i Viborg

Du har mulighed for at annoncere på plakatpylonerne ved fem indfaldsveje til Viborg by

Plakatpylonerne bruges primært til at markedsføre arrangementer, som følger den fælles markedsføringsstrategi for Viborg Kommune. Derudover kan de bruges til: 
  • Kultur- og sportsarrangementer, udstillinger, konferencer o.lign.
  • Turistarrangementer
  • Store handelsarrangementer som f.eks. Open By Night
  • Generel borgerinformation som f.eks. åbent hus på uddannelsessteder
  • Trafikinformation

Du kan se placeringen af plakatpylonerne her.

Det er gratis at annoncere på plakatpylonerne. Dog skal du selv afholde omkostningerne til produktion af plakaterne samt montering.

Format
Plakaterne skal have følgende mål: 70 cm (B) x 100 cm (H), og skal være produceret af et materiale, som er både fugtbestandigt og kan tåle UV-belysning. Det står dig frit for at vælge trykkeri, men du kan f.eks. bruge Skiltecentret til trykning af plakaterne. Plakater, der er fremstillet af materialer som ikke opfylder disse krav, kan beskadige pylonerne. Dette kan medføre erstatningskrav fra Viborg Kommune mod den pågældende annoncør.

Kontakt
Plakatpylonerne administreres af Viborg Kommune, Kultur, Service & Events. 

Connie Esmann, tlf. 87 87 88 01 / mail coe@viborg.dk

Sidst opdateret: 03.02.2017