Rute 803 Vammen Ruten

Lokal skiltet cykelrute 803

Vammenruten er en lokal cykelrute på 15 km fra Viborg Banegård gennem byens centrum til Vammen via Rødding.

Ud af Viborg går ruten nord om Nørresø. Her er der en rasteplads tæt på to spejderhytter med udsigt over Nørresø.

Videre går det forbi Nørremølle Enge, hvor man kan gå en tur igennem et flot naturområde, og langs en del af Houlkær på dobbeltrettede sti i tunnel under vejrute 16.

Landskabet åbner op til større vidder med krummede bakker i horisonten.

Lige før Rødding er der en rasteplads med udsigt over Rødding Sø.

I Rødding kan man proviantere i den lokale butik, se kirken og raste ved bytorvet, før det går videre til Vammen.

En rasteplads med informationstavle ved købmanden er slutpunkt for den lokale cykelrute 803, men ikke nødvendigvis for cykelturen der kan forsættes ad N3 Hærvejsruten videre mod nord.

Sidst opdateret: 20.12.2017