Hvordan skal parkeringsskiven indstilles?

Hvor der er skiltet med tidsbegrænset parkering, skal du anvende en parkeringsskive.

Der må kun være én parkeringsskive og den skal være anbragt inden for forruden i nederste højre hjørne.

Parkeringsskiven skal tydeligt kunne aflæses udefra.

Den skal vise ankomsttidspunktet for parkeringens begyndelse (den må stilles frem til nærmeste hele kvarter).

Begynder parkeringen før en periode med tidsbegrænsning, og parkeringen fortsætter ind i denne,
skal ankomsttidspunktet indstilles til det tidspunkt, hvor tidsbegrænsningen begynder.

Vær opmærksom på at pilen eller tallene på parkeringsskive/P-Watch skal være helt intakte.

Der må ikke flyttes på parkeringsskiven efter at der er parkeret, for at forlænge parkeringstiden.

Hvornår gælder skiltene?

Mandag-fredag: Hvide og sorte klokkeslæt uden for parentes.
Lørdag: Hvide og sorte klokkeslæt i parentes.
Søn- og helligedage: Skrevet med rødt.

Se mere i bekendtgørelsen om parkeringsskiver Link

Sidst opdateret: 12.02.2019