Tilbud til borgere med en demenssygdom

Hvis du får brug for hjælp

 Velfærdsteknologi

I Demenscenter Viborg har vi fokus på alt, der kan hjælpe mennesker med demens til at lette på de udfordringer, hverdagen byder på. Vi er hele tiden opsøgende i forhold til nye ting på markedet.

Vi har en udstilling af hjælpemidler, der kan afhjælpe vanskeligheder med at orienterer sig, huske og planlægge. 

Nogle af hjælpemidlerne skal man selv købe, andre kan man bevilges af kommunen.

Vi vejleder gerne med hvad der kunne være en god ide i forhold til udfordringer du måtte have i din hverdag. Ofte kan vi finde helt enkle løsninger - for det skal helt ikke give store udfordringer at benytte et hjælpemiddel.

I Sundhedscentret har vi en lille udstilling med nogle af de produkter vi har, og du er naturligvis velkommen til at komme forbi og kigge. Hvis du ringer i forvejen og laver en aftale, så du er sikker på at få al den vejledning, du har behov for.

 

Daghjem

I Viborg Kommune findes der flere steder med dagtilbud, hvor borgere med en demenssygdom i et trygt og kendt miljø kan få nogle gode oplevelser sammen med andre i mindre grupper.

Kontakt Visitation Sundhed og Omsorg telefon: 87 87 61 00 eller en af demenskonsulenterne på tlf 87 87 64 43.

Døgnophold

Som følge af en demenssygdom kan borgeren eller den pårørende have behov for et midlertidigt ophold.
Efter en forudgående visitation er der mulighed for at tilbyde et kortere ophold på et af kommunens plejecentre.

Visitation Sundhed og Omsorg kan kontaktes vedrørende midlertidigt ophold på telefon 87 87 61 00. 
Telefontider:
mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.00-12.00 og onsdag kl. 10.00-14.00

 

Hjemmehjælp


Er det efterhånden svært at klare de personlige og praktiske opgaver i hjemmet, er der mulighed for at få hjælp.

Kontakt Visitation Sundhed og Ældre på telefon 87 87 61 00.

 

Hjælpemidler

Et hjælpemiddel kan være med til at forbedre de praktiske og sikkerhedsmæssige muligheder i hverdagen. Visitation Sundhed og Omsorg bevilger hjælpemidler - men nogle af hjælpemidlerne betragtes som forbrugsgoder, fx en telefon, og det skal man oftest selv betale.

Hjælpemiddelbasen. (Viser noget om, hvad der findes - ikke nødvendigvis, hvad kommunen stiller til rådighed)

Teknologiske hjælpemidler.


Sidst opdateret: 06.03.2017