Kødgrydemøde i HUSET

Der var mødt 10-15 borgere fra psykiatriområdet op til en snak med udvalget over kødgryderne om Viborg Kommunes kommende socialpolitik. Mødet blev afholdt i Huset, som er et uvisiteret kontaktsted i Viborg Kommune. Mødet er det tredje og sidste møde over kødgryderne mellem borgere på socialområdet og medlemmer fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Efter fælles opdækning og aftensmad kom der for alvor gang i snakken omkring bordene. Det var tydeligt, at borgerne havde noget på hjertet og der var godt gang i samtalerne. Kenneth Nielsen, som var mødt op for at give sit besyv med udtalte, at ”sådan et event har jeg savnet i mange år”. Men der var også plads til gode råd til politikerne i det videre arbejde med socialpolitikken.

Jørn Nielsen, borger

”Man skal huske, at gulerod virker bedre end pisk”, sagde Jørn Nielsen.

Peder Svenningsen, borger

”Ekspertise er meget vigtigt på tilbuddene og man skal gøre tingene ordentligt første gang”, sagde Peder Svenningsen

 Politikerne fik mange andre relevante og væsentlige input med fra aftenen, som er samlet her.

Sidst opdateret: 24.01.2017