Midtvejsmøde

Torsdag den 19. marts blev der holdt midtvejsmøde om den nye socialpolitik i Viborg Kommune

Ligesom til opstartsmødet i januar imponerede fremmødet og de ca. 125 deltagere blev budt velkommen af formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Søren Gytz Olesen.  

Han takkede de fremmødte borgere, pårørende, interesseorganisationer og ansatte ved Viborg Kommune for de mange input til socialpolitikken, som var blevet samlet til 7 overordnede temaer. De 7 temaer blev brugt til at sætte socialpolitikken ”på spil” på midtvejsmødet. Her skulle deltagerne ved hjælp af spilleplader og klistermærker prioriterer mellem temaerne og blandt andet angive hvilke temaer, der bedst kan fremme livskvaliteten hos borgerne.

Efter pausen underholdte GLAD Teater med en sjov, tankevækkende og rørende optræden med uddrag og sange fra deres tidligere forestillinger. GLAD Teater er del af GLAD Fonden og det var elever fra Danmarks eneste skuespilleruddannelse for personer med funktionsnedsættelser, der viste deres kunnen ved midtvejsmødet. 

Efter midtvejsmødet er socialpolitikken sat i skriveproces, men alle får mulighed for at være med til at kvalificere det første udkast når det ligger klar i maj/juni. Der vil komme mere information her på hjemmesiden.
Sidst opdateret: 24.01.2017