Tilgængelighedsprisen 2016 gik til Viborg Bibliotekerne

Tilgængelighedsprisen 2016

Handicaprådets Tilgængelighedspris blev den 23. august 2016 tildelt Viborg Bibliotekerne, eller ”Byens fælles dagligstue”, som de også kaldes.

Bibliotekerne er borgernært i en geografisk stor kommune, og det er stedet, hvor man mødes, sagde formanden for Handicaprådet, Ulla Serup Thomsen.

Her er tilgængelighed til at få viden, samvær og til at føle sig velkommen. Viborg Bibliotekerne blev anerkendt for deres store bredde af tilbud, som inkluderer alt fra bøger til mulighed for kulturelle oplevelser og digitale tilbud. Derudover blev de anerkendt for at være fysisk tilgængelige, samt at være tilgængelige og imødekommende for alle aldre.

Britta Thuun-Petersen, Biblioteks- og Borgerservicechef, udtalte, at Bibliotekerne er meget stolte over anerkendelsen. De forsøger altid at imødekomme de mange forskellige behov, som de møder på bibliotekerne, og har altid tilgængeligheden i centrum.

Bibliotekerne har på de 10 biblioteker, som er spredt ud over Viborg Kommune, haft stor succes med at udvide besøgstiden til fra 7.00-22.00.

Sidst opdateret: 31.07.2018