Tilgængelighedsprisen 2015 gik til Skelhøje Købmandsgaard

Købmandsgaarden i Skelhøje

Til årets Tilgængelighedspris har Handicaprådet modtaget fem meget fine og relevante indstillinger, så det har krævet overvejelser og debat at vælge årets favorit.

Valget faldt på Skelhøje Købmandsgaard. Købmandsgården er en socialøkonomisk virksomhed, som drives af frivillige fra byen, fleksjobbere, samt andre der har brug for afklaring vedr. deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Købmandsgården rummer også en café, hvor Skelhøjes borgerne kan mødes, få en hyggelig stund og også i mange tilfælde en god kulturel oplevelse for både børn og voksne.

Købmandsgården er et velfungerende frivilligt forum for arbejde i lokalområdet. Alle i købmandsgården yder en fantastisk indsats og omgangstonen er præget af medmenneskelighed og humor.

Købmandsgården vinder Tilgængelighedsprisen fordi den har fokus på:

  • Fysisk tilgængelighed
  • Tilgængelighed til et ”værdigt liv på arbejdsmarkedet på beskyttede vilkår”
  • Tilgængelighed til levende socialt samvær
  • Tilgængelighed til og mulighed for at handle lokalt - også for ikke så mobile borgere.
Prisen overrækkes i købmandsbutikken lørdag den 22. august kl. 11.00.
Sidst opdateret: 31.07.2018