Tildeling af bolig

Alle borgere, som står på venteliste til en given bolig, bliver taget med i vurderingen, hver gang en bolig er ledig.

Den borger, som på det aktuelle tidspunkt har størst behov, får tildelt den ledige bolig.

Borgere, der har ophold på midlertidig plads og som har meget svært ved at klare sig i eget hjem med hjælp, vil altid have høj prioritet.

Borgere, som søger bredt i hele kommunen er omfattet af garantiordning om tildeling af bolig indenfor 2 måneder.

Boligtilbud

Får du tilbudt en plejebolig, vil du blive kontaktet af personalet fra det Pleje- og Omsorgscenteret, hvor den ledige bolig er. Her vil du få generel information om boligen og indflytning. Her vil du også kunne aftale et tidspunkt for fremvisning af boligen

Du skal melde tilbage til Pleje- og Omsorgscenteret om du ønsker den tildelte bolig. Vi vil gerne, at du meddeler dette hurtigst muligt, dog senest 5 dage efter tilbuddet.

Orientering omkring husleje, indskud, lejekontrakt m.v. fås ved henvendelse til boligadministrationen på tlf. 8787 6114 på hverdage mellem kl. 9 -12

Accepterer du boligtilbuddet, modtager du en huslejekontrakt. Selve indflytningen aftaler du med Pleje- og Omsorgscenteret.

Hvilke konsekvenser har det, hvis et botilbud afvises?

Du kan sige nej tak til en anvist plejebolig, men dette betyder at lovens garantiordning om tildeling af plejebolig indenfor 2 måneder, i givet fald vil bortfalde.

Hvis du siger nej tak til den anviste plejebolig og er på et midlertidig ophold på en midlertidigplads vil du skulle hjem i din egen bolig, mens du venter på et andet boligtilbud.

Selv om du har sagt ja til en anvist bolig kan du ønske at forblive på ventelisten. Du kan således få tilbudt  plejeboliger fra de steder som du ønsker at bo på.

Sidst opdateret: 26.06.2017