Temamøde den 22. januar 2020 om iltning af Hald Sø og Furesøen

Se materialet fra temamødet i boksen

Viborg Kommune har i mange år iltet bundvandet både i Hald Sø og i Viborg Nørresø.

Viborg Kommune arrangerede den 22. januar 2020 i samarbejde med Viborg Stifts Folkeblad og Lyngby Taarbæk og Rudersdal kommuneret et temamøde om iltning af Hald sø og Furesøen.

Her på siden kan du finde link til programmet for dagen. Du kan desuden finde link til de enkelte præsentationer fra indlæggene. Endelig finder du også et link til en opsamling af den debat, der fandt sted i løbet af dagen.

For abonnenter af Viborg Stifts folkeblad kan du derudover finde avisens referat af dagen (eksternt link), og endelig findes der et indslag i TV Midt Vest fra dagen her (eksternt link).

På baggrund af indholdet af temadagen vil Kommunen overveje behovet for fortsat iltning af Hald Sø og Viborg Nørresø.

Baggrund

Siden midten af 1980’erne har Viborg Amt, og siden Viborg Kommune tilført ilt i Hald Søs bundvand i sommerperioden.

Med erfaringerne fra Hald Sø gennemførte Frederiksborg Amt og Farum Kommune en tilsvarende iltning i Furesøen i 2003, som ligeledes er videreført af Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Furesø kommuner.

I begge søer har iltningen været genstand for overvejelser og der er behov for revurdering af den hidtidige indsats. I Furesøen har man nu besluttet at standse tilførslen af ilt, mens man overvåger, hvorledes søen reagerer på ophøret af iltning i en forsøgsperiode.

På den baggrund besluttede kommunerne at afvikle en temadag om iltning af søerne, med det formål at gøre status på den hidtidige indsats og opsamle viden og erfaringer med iltning.

Sidst opdateret: 19.02.2020