Regulativ for leje af bådpladser i Viborg Søerne

På denne side kan du læse om reglerne for leje af bådpladser i Viborg Søerne

Generelt
1. Pladserne udlejes for 1 år ad gangen (kalenderår).
2. Badning og fiskeri fra broerne er ikke tilladt.

Fornyelse/opsigelse
3. Fornyelse af lejemålet sker ved betaling af den årlige udsendte opkrævning.
Nye lejemål indgået i årets løb forfalder til betaling den 1. i følgende måned. Hvis lejen ikke er betalt rettidigt, anses lejemålet for opsagt.

Betingelser for leje 
4. Ophør og overdragelse af lejemål sker ved henvendelse til Viborg Kommunes Borgerservice.

Fremleje 
5. Fremleje af bådpladser er ikke tilladt.

Ophør/opsigelse 
6. Såfremt regulativet ikke overholdes, inddrages bådpladsen uden tilbagebetaling af indbetalt leje.
7. Ved opsigelse af lejemål før 1. juli tilbagebetales halvdelen af den indbetalte leje.
8. Ved indgåelse af nye lejemål efter 1. august betales halvdelen af lejebeløbet for resten af sæsonen.

Fortøjning
9. Bådene skal være fortøjet med krydsfortøjning (4-punktsfortøjning) og på en sådan måde, at de ikke er til gene for nabobådene. Fortøjning må kun ske ved de dertil anbragte fortøjningsringe og pæle. Efter særlig anmodning til Borgerservice kan en lejer få anbragt en ”hjælpe-stok” for dårligt gående.

Brugen af pladserne 
10. For at bevare rettigheden til en lejet bådplads skal lejeren snarest og senest 2 måneder efter det tids- punkt, lejemålet er indgået, have en sejlklar båd liggende på pladsen.
11. I forbindelse med en bådplads må der ikke – udover båden – anbringes noget, som kan være til fare eller gene for andre.

Benyttelse/tidsrum
12. Bådpladserne må benyttes året rundt (sæsonen følger kalenderåret). Både skal dog fjernes ved isdække. Desuden skal bådejerne på forlangende fra Viborg Kommune fjerne bådene bl.a. i forbindelse med reparation af broerne m.m.

Klargøring/oplægning
13. Større reparationer af både må ikke finde sted på pladsen ved broerne.
14. Klargøring af både kan tillades på søbredden på betingelse af, at dette ikke er til gene for andre eller forårsager forurening. Dette gælder dog ikke ved Salonsøen.
15. Fjernes en båd fra sin plads på grund af midlertidig brug andet sted, for reparation eller af andre grunde, skal dette meddeles forud til Borgerservice.
16. Oplægning af både på pladsen om sommeren er ikke tilladt, ligesom det ikke er tilladt at lade både henligge vandfyldte og i synkende tilstand. Både, der henligger på pladsen , eller som i længere tid har henligget i synkende tilstand, vil blive fjernet for bådejernes regning og risiko uden yderligere varsel, såfremt intet andet er aftalt med Borgerservice.

Ansvar 
17. Bådene henligger på lejerens egen risiko.

Registrering
18. Af hensyn til kommunens kontrol af overholdelse af regulativet, skal bådene være forsynet med et, af kommunen, udleveret nummer. Nummeret skal være anbragt på agterstavnen eller på anden måde, så det er synligt fra broen, når båden ligger fortøjet. Nummeret vil blive tilsendt, når kommunen har registreret lejers indbetaling.



VIBORG KOMMUE
BORGERSERVICE
2007

Sidst opdateret: 23.05.2016