Geologiens dage 2018

Er du nysgerrig på, hvordan den smukke natur hænger sammen med istidens hærgen for over 10.000 år siden?

Vandretur: ”Istid og landskab i Viborg Naturpark”
Lørdag den 15. september kl. 14 – ca. 17
Søndermølle, Vinkelvej 40, 8800 Viborg
v/Geolog Jens Ove Nielsen, tlf. 31 70 48 44

Vi mødes på Søndermølle, hvor Jens Ove giver en kort introduktion til landskabets opståen i området. Herefter går vi en rundtur på ca. 6 km, bl.a. for at se hemmelige kilder og smeltevandsdalen Nørreådalen.

Cykeltur ved Hald Sø: ”Smørhullet i dansk istidsgeologi”
Søndag d. 16. september kl. 14 - ca. 17
Hald Laden ved Naturskolen, Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg
v/Signe Hansen, tlf. 60 68 98 51

Beskrivelse: 
Vi starter med en introduktion i Hald Laden, hvorefter vi til fods bevæger os op gennem Troldeslugten for at se på søterrasser og erosionsdale. Derefter cykler vi op til ishuset ved Dollerup, hvor vi holder en lille pause, mens vi snakker om tunneldale og falske bakker. Derfra cykler vi videre til stedet for gletsjerporten i Skelhøje. Turen slutter ved Hald Laden. Vi skal cykle ca. 10 km i bakket terræn og også vandre lidt, så medbring cykel og vandreegnede sko. Vi holder en pause undervejs, så medbring gerne kaffe. Området ved Hald Sø er spændende, fordi isen nåede hertil under sidste istid. Inden for et lille område kan vi derfor se rigtig mange spor af isens og vandets kræfter i landskabet.

Sidst opdateret: 07.09.2018