Skader og krager

Husskade
Husskade

Læs her, hvad der kan gøres, hvis du oplever problemer med husskader og krager

Oplever du problemer?

Husskader og krager i byer og på landet er for nogle en glæde – for andre en gene. Fuglene er iøjnefaldende og kloge, men nogle synes, de larmer. Andre synes, der er onde fugle, der spiser de søde fugle. Krager kan finde på at lave skinangreb på menensker. Grunden til, at der er mange, er, at der er masser af mad til dem.  

Hvad siger reglerne?

Husskade og krage må ifølge jagtlovgivningen jages i perioden 01.09-31.01 tiden fra 1 time før solopgang til solnedgang.

Derudover kan Naturstyrelsen - uanset bestemmelser om jagttider - give tilladelse til regulering. Det er der nogle muligheder for via § 17 i bekendtgørelsen om vildtskader (nr. 971 af 27/06/2018).

Hvad kan du selv gøre?

Hvis fuglene generer dig, kan du prøve at skræmme fuglene væk. Det kan du gøre ved at gå rundt i nærheden af fuglene og deres redetræer og klappe i hænderne eller med grydelåg, så fuglene skræmmes væk.

Hvis du mener, at du har behov for at få reguleret husskade eller krage på din ejendom, skal du selv søge Naturstyrelsen om lov. I Viborg Kommune skal du kontakte vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus, Naturstyrelsen Kronjylland.  

Hvad kan kommunen gøre?

Viborg Kommune har ingen politik eller praksis for bekæmpelse af husskade og krage i byerne eller på landet. De har hidtil ikke været et større problem i Viborg Kommune.  

Gode links

Sidst opdateret: 21.12.2019