Klimatilpasning

Klimatilpasningsplan

Viborg Kommunes klimatilpasningsplan
Planen blev vedtaget af Byrådet den 25. januar 2017 (sag nr. 19). Du kan læse planen her fra denne side.

Din viden om oversvømmelser
Vi har allerede en del oplysninger, og vi vil gerne have endnu flere. Du kan hjælpe os ved at indberette, hvor der er problemer og evt. hvad de skyldes. Indberetningsmodulet finder du her:  Tip om oversvømmelse.

Se oversvømmelser på kort
I den grå boks finder du link til Web-GIS, hvor du kan se kort om emnet. Du kan finde oversvømmelseskort, risikoudpegningen for kommunen, samt de andre kort, som er udarbejdet i forbindelse med klimatilpasningsplanen. Beskrivelse af kortene med kategorierne for risikokortlægningen, kan findes i planen.

Du kan selv forebygge skader på din ejendom
Læs mere på hjemmesiden www.klimatilpasning.dk, hvor der også findes masser af nyttig information om forsikringsforhold, gratis klimatjek og tilskudsmuligheder. 

Borgermøde afholdt i foråret 2016
Da planlægningen, forud for klimatilpasningsplanen, blev igangsat, afholdt vi et borgermøde. Se slides fra mødet (pdf)

Baggrund for klimatilpasningsplan for Viborg Kommune
Den 19. november 2014 vedtog Byrådet den første klimatilpasningsplan for Viborg Kommune. Den 28. januar 2016 igangsatte Klima- og Miljøudvalget arbejdet med den nye Klimatilpasningsplan (sag nr. 7). Arbejdet med den nye plan er sat i gang på baggrund af oversvømmelseskortlægning, som er færdiggjort for alle bysamfund i Viborg Kommune.

Der blev taget stilling til de indkomne bemærkninger fra fordebatten ved Klima- og Miljøudvalget den 17. marts 2016 (sag nr. 11), og på baggrund heraf blev der udarbejdet en rapport om Oversvømmelsesrisiko for 4 broer ved Hjarbæk Fjord som bilag til den nye klimatilpasningsplan. Link til rapporten kan findes i planen.   

Sidst opdateret: 12.09.2018