Inputs indsendt via websiden

På denne side fremgår inputs, som er indsendt via websiden i høringsperioden.

  • Kunne man indføre en forbrugervenlig sms, hvor borgerne får tilbud om et kort spørgeskema og dette tager udgangspunkt i borgerens interesser og evt. lokalisation. Borgeren vil da modtage sms'er om snart forekommende kulturtilbud. Sms'erne vil blive mere personlige efterhånden som borgeren deltager mere i forskellige tilbud. Dette vil gøre at borgeren vil få et større kendskab til eventuelle tilbud som er i kommunen, uden af borgeren skal gøre andet end at udfylde et kort spørgeskema til at starte med?

 

  • Kultur fra barn giver kulturforbrugere og udøvende/aktive som voksne. Fødekæden er vigtig fra barn til voksen som fra de små/mindre bysamfund/byer til det større Viborg. Vekselvirkning mellem de mindre byer og Viborg er vigtig. Det giver stolthed for egen lille by og samtidig Viborg. Samhørigheden er nødvendig for stoltheden.

 

  • Her på landet kunne vi godt bruge lidt midler til små projekter. Lokalt i vores by har vi en super skov med hytte. Vi har planer om mange ting men ofte begrænset af midler. Vi kunne holde foredrag en koncert i det grønne og mange andre ting. Kunne man forstille sig en pulje man kunne søge tilskud til?

 

  • Lad landsbyer/forsamlingshuse låne kunst og lad kunstneren komme ud sammen med kunsten for at fortælle om værkerne. Det kunne være en maleriudstilling, eller skulpturer som kunne præsenteres i det åbne landskab for derved også at få folk ud i naturen, f.eks. har vi en ny sø (jordbro engsø) som på den måde kunne promoveres. og der er sikkert lignende muligheder i andre mindre samfund.

 

  • Jeg har læst referat fra borgermødet den 3/11-16. Selvom 50-60 % af kommunens borgere bor udenfor Viborg by, er "Kultur i landsbyerne" på det nærmeste ikke omtalt i referatet. Der bør tænkes i "Kultur i landsbyerne". Man får meget mere kultur her, idet kulturen her bæres frem af frivillige ildsjæle. "Kultur i landsbyerne" bør skrives ind i alle "værdiafsnittene" og bør indtænkes i både "overordnede indsatser" og "Tematisering af kulturområdet".

 

  • Der skal være kultur i hele kommunen og ikke kun i Viborg.I Frederiks kunne det være udbygning og renovering af de nuværende idrætsfaciliteter, Alhedehallerne. Det kan være lokalhistorie i det renoverede Pakhus, som Stifts Museet bidrager til. At det bliver muligt at høre koncerter i fx Kulturhuset. At der bliver tænkt på opholdssteder og aktiviteter til de unge, der ikke interesserer sig for sport i lokalområdet.

 

  • Det ville være oplagt at evt. mindre arrangementer som landdistrikterne kan bære, flyttes rundt i kommunens mindre byer så man i HELE kommunen er kulturelle og blive bedre til at også være kulturelle. Eks. arrangementer ved bibliotek foregår forskellige steder som en slags caravane rundt i kommunen. Man kunne også måske nytænke noget kulturelt foregå i kommunens børnehaver på skift og invitere til det hos hinanden, og invitere evt. ældre borgere, så man mødes på tværes af alder.

  • Hej Jeg og en gruppe frivillige vil gerne arrangere kulturnatten 2017 for at få den tilbage.
    Snapsting skal tilbage med mere lokal involvering, ud i de mindre byer og så mindre byfest.
    Carte Blanche - kunsthal Viborg skal flytte sammen og det vil være godt med en udviklingspulje til mindre borgerinitiativer og den gamle byrrådssal skal kunne bruges og teatret skal have mere liv og så skal kultusstartegien favne bredt og kunne rumme mindre borgerdrevede initiativer fx stuekoncerter mv.

  • Jeg vil gerne slå et slag for gratis adgang til kommunens museer - i hvert fald en enkelt dag om ugen. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet risikerer vi, at en stor mængde familier ikke har råd til at gå på museum - og det vil i endnu større udstrækning end i dag dele Viborg op i et A-hold og et B-hold.
    Man kunne også give kommunens nuværende beboere samme tilbud som nytilflyttere: Gratis kuponer til f.eks. svømmehal, stadion, håndbold m.m. Måske bare et eller to valgfrie tilbud om året.

  • Jeg ville ønske, vi havde mere kunst i byrummet i Viborg. Når man bevæger sig rundt i byen/kommunen er der langt mellem de kunstneriske og arkitektoniske oplevelser. Flere skulpturer, tak. Og gerne i vores rundkørsler, som de f.eks. har gjort i Skive. Rundkørslen Vejlevej/Århusvej er en skændsel...

  • Det gamle rådhus er en spændende bygning ... kunne være en god ramme om værksteder, undervisning, teater mm. Dog lyder det drastisk at flytte Viborg Kunsthal til rådhuset. Kunsthallen ligger blot et stenkast derfra - og er for nylig indrettet til kunsthal for mange millioner, og den har en fin beliggenhed ved søen.
    Skulle man alligevel vælge at gøre rådhus til kunsthal, husk da venligst at flytte kunstskole og andre aktiviteter med, som holder til på kunsthallen og bruges af mange mennesker året rundt.

  • Kommunen bør live streame forskellige kultur tiltag, f.eks. foredrag på biblioteket eller på folkeuniversitet, på den måde kan borgere fra hele kommunen få glæde af diverse tiltag.

  • LOF Midtjylland vil gerne støtte op om indsatsen: Kultur i hele kommunen. Udvid kulturpakken til forsamlingshusene med tilbud fra aftenskolen eller med et tilbud om, at aftenskolen kan administrere og støtte op om lokale ønsker til aktiviteter. Aftenskolen har erfaringen og det administrative system til at håndtere foredrag/debat, kurser mv. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er netop at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.

 

Følgende er indsendt fra Viborg Kunstforening

Viborg Kunstforenings indlæg i forbindelse med Viborg Kommunes Kulturstrategiplan 2017-202

Viborg Kunstforening vil gerne bidrage til det meget spændende projekt med at fastlægge strategien for kulturen i Viborg i perioden 2017-2020.

Viborg Kunstforening fylder i 2016 75 år, og foreningen har igennem årene spillet en stor og afgørende rolle i forbindelse med kunstneriske oplevelser i kommunen. I mange år udstillede Viborg Kunstforening på Viborg Museum og siden 1994 på Viborg Kunsthal.

I de seneste år er foreningen blevet frataget disse muligheder, selv om kommunen skriftligt har lovet Viborg Kunstforening at stille tilfredsstillede udstillingslokaler til rådighed for foreningen. Det betyder, at kvaliteten af vores udstillinger er faldet.

I stedet har foreningen været tvunget til at vise sine udstillinger i Pakhuset i Viborg. Disse lokaler egner sig udmærket til at vise kunsthåndværk, men er ikke særligt egnet til at udstille større malerier og skulpturer.

Viborg Kunstforening har været glad for at kunne vise kunsthåndværk af stor kvalitet i Viborg, men vores muligheder for at vise maleriudstillinger har været mere begrænsede.

Der er imidlertid også andre problemer med at udstille i Pakhuset for foreningen.

Udstillingsstedet er beregnet til amatørkunstnere og lokale kunstnere, der ellers mangler et udstillingssted i Viborg. Da Viborg Kunstforening arrangerer 4 årlige udstillinger a 3 uger om året, optager vi en ganske pæn del af pladsen, som andre så ikke kan benytte. Det betyder, at Pakhuset i øjeblikket først har ledige lokaler fra 2019.

For det andet er kvaliteten omkring Pakhuset ikke i orden efter Viborg Kunstforenings opfattelse. Stedet fremstår ganske slidt. F.eks. er plakatsøjlen udenfor nærmest i opløsning. Der mangler klar skiltning, og lysforholdene er heller ikke i orden. Endelig gives der tilladelse til parkering i indgangen til Pakhuset, der så ofte er blokeret.

Alle disse ting giver nogle signaler om manglende kvalitet, som vi ikke gerne vil forbindes med.

Viborg Kunstforening vil derfor være særdeles interesseret i at spille en aktiv rolle i området omkring Domkirken. Foreningen vil meget gerne være med i et udstillingssamarbejde i Det Gamle Rådhus, hvis dette bliver en mulighed, og vi deler selvfølgelig gerne lokaler med de professionelle kunstnere i Kunstforum Viborg og evt. andre kulturinstitutioner i kommunen.

Hvis dette ikke kan lade sig gøre, har Viborg Kunstforening stadig et meget stort ønske om nye og bedre udstillingsmuligheder, da vi ikke finder, at disse er til stede i øjeblikket.

Følgende er indsendt fra Viborg Landsbysammenslutning

Ungdom og Kultur: 
Inddragelse af ungdommen i arrangementer i de byer de bor i, så der er arrangementer for deres målgruppe ud til de område de er bosiddende. Ved at lade dem være med til at definere rammer og forhold der er gældende med deres fokus: eks. en koncert, teater eller anden aktivitet hvor de selv aktivt bidrager, så kan de have chance for at bidrage med noget der kan samle dem omkring ”deres eget” kulturelle arrangement = ejerskab og relationer på tværs af et tænkt geografisk område.
De unge er gode til at skabe kontakt, og er hurtigt ved bl.a. de sociale medier at kunne udbrede og ide generere. Derved kan Viborg Kommune være med til at ramme det segment og gøre det i fællesskab med ungdommen og der de færdes, både hvor de bor og også elektronisk platformsmæssigt”. Tænkes den længere ud kan de sociale medier også være en del af et sådan kulturelt eksperiment. De unge er ofte gode til at gribe, hvis de fanges på rette facon. Unge mennesker der er bosatte i landdistrikterne har også lyst til at have kultur der hvor de har valgt at bo.  

De mindre årgange og kultur:
 -Børneteater eller mindre arrangementer der kan ”opføres” på de mindre biblioteker 
    rundt omkring i kommunen. Lave en stafet med skiftende byer som vært.
 -Julebørneteater

Følgende er indsendt fra Viborg Landsbysammenslutning

Lokalt og på tværs i Viborg Kommune:
Gode kultur- og fritidsaktiviteter styrker fællesskabet og gøre livet i lokalområdet mere attraktivt. Det gælder både formelle aktiviteter i lokale foreninger og kulturinstitutioner og de uformelle, der opstår som følge af gode rammer og samlingssteder. Lokalt ude omkring i Viborg Kommunes landdistrikter er mange rigtig gode til fritidsaktiviteterne omkring sport. Kultur er noget vi skaber, og det er fritidsaktiviteter det gode eksempel på, når vi snakker kultur så er det en svær en at skabe de samme rammer for, men der viser at hvis der dannes grobund og en kultur for det, så kan det have en chance for at komme op at stå og være bæredygtigt. Derfor er det også en måde at man på området skal tænke rammerne og mulighederne måske på samme måde som idrætskultur. Så det handler også om at være med til i fællesskab at danne grundlaget for kulturelle traditioner.

-  Styrke den kulturelle sammenhængskraft, en by kan være for lille, men så kan det ske at man går sammen for at lave det sammen med et par nabobyer.
-  Kulturoplevelsesture 
-  Nedsætte mindre kulturråd 
-  Kulturpakker der kan sammensættes lokalt eller på tværs af byer 
-  Fremtidens kultur i landdistrikterne
-  Venskabslandsbyer/vikingemarked/kulturnat i landdistrikterne/arrangere mesterskaber i ”xxx1”
-  Træf og mesterskaber i amatør øl bryggere. Der er efterhånden mange der brygger deres eget øl
-  Kulturudstilling/byvandring med skulpturer og lokale historier 
-  Mesterskaber i lokalt musik
-  Musikcafe med hjemmebag og fælles kaffe/frokost jazz on tour i landdistrikterne
-  Mindre intimkoncerter sammen med lokale specialiteter
-  Street art – graffiti festival/graffiti mesterskaber
-  Cykelture med fokus på eks. den gamle jernbane eller pilgrims ruter og så planlægge ruten ud fra de stier der er, med en fortæller i spidsen for turen og med ophold på steder der har tilknyttet en historie – ud i naturen på cykel og historie om xxx, derved fortælle den god historie/en tur kunne eksempelvis være: på cykel i Borup hede, gøre ophold ved de høje der er der (fortælling om den tysker der blev skud bagi i, stod på den ene høj og skytten på den anden høj, man fandt ham så siden gravet ned og med spor i skelettet efter et på kugler). Altså kultur tur i naturen og med en god historie der binder det sammen. Vi har ingen naturparker, men kulturen er indlejret i de menneskelige samværsformer,
 menneskers forhold til naturen, klimaet, det historiske, osv. Således har kulturen ikke kun en økonomisk betydning, men også en vigtig brik i landdistrikternes identitet. Eksempelvis kan udenlandske besøgende karakteriseres som ”særligt interesserede
rejsende”. De vælger at opprioritere kunst, folklore, tradition og kulturelle aktiviteter som nogle af de vigtigste årsager til at rejse. Det er det vi gør når vi rejser ud, så rejser vi ud for at opleve landenes kultur og originaliteter, områdernes særegen, vi vil ud og opleve kulturen på tætteste hold, for derved kommer vi hjem med en god oplevelse rigere og føler det giver værdi.

Tilflytterarrangement/rundt i kommunen/hvad er Viborg Kommune, og hvad byder den på?

 

Følgende er indsendt af Onsdagsklubben i Karup

Decentralisering af Viborg Kommunes Kulturtilbud

60% af Viborg kommunes borger bor de facto udenfor selve Viborg by! Alligevel centreres det meste af kommunens kulturudbud i selve Viborg by, hvorfor landsbyboerne konstant må rejse ind til byen for at komme til kulturen. Medens byboerne nemt kan komme til kulturen og, generelt, sjældent kommer ud i landsbyerne, som trods alt er en del af deres egne kommune.

En del af kulturbudene kunne meget vel flyttes ud af selve byen, ud i landsbyerne. Faciliteterne findes faktisk rigeligt i de landsbyer der tidligere var egne kommuner. F.eks. Karup, som vi jo kender godt, har f.eks. Karup Kultur og Forsamlingshus, Karup BIO og Karup Kølvrå Aktivitetscenter – Jethallen, samt i nabobyen Frederiks, Alhedehallen. Andre landsbyer i Viborg Kommune har rigeligt med lignende muligheder.

Udflytning/etablering af nogle spændende aktiviteter skulle gerne betyde at byboer vil tage ud til landsbyerne, hvilket på sigt også bør give en bedre dynamik i kommunen mellem byen og landet, som i dag er noget begrænset.

I landsbyerne findes der desuden mange foreninger, der gerne vil lave lidt større kulturaktiviteter, men lokalt har begrænsede ressourcer. Med en aktiv støtte fra kommunens kulturafdeling, vil man godt kunne levere varen og også trække byboerne ud. Markedsføringen af aktiviteterne kan med kommunens støtte også ske via diverse fora i byen. Aktiviteterne tilpasses de egentlig gode transportmuligheder som Midttrafik og Arriva tilbyder, for dem der kommer fra byen.

Man kan forestille sig mange ting at starte med, vi nævner nogle hurtige eksempler:
• Få orkestre ud og spille, eks. Viborg Big Band, Jazz-bands etc.
• Foredrag af pensionerede folketingspolitikere/ministre som kan tale om deres lange liv i det politiske liv, f.eks. Per Stig Møller, Berthel Haarder, Mogens Lykketoft, Poul Nyrup og andre, som kan tale i hver sin landsby.

Afslutningsvis ønsker vi at der i kommunens nye Kulturplan klart indskrives at forskellige kultur aktiviteter flyttes ud og/eller skabes i landsbyerne og at der tages aktivt fat.


Følgende er indsendt af Dorthe Carlsen, Bjerringbro

Det liv, der leves udenfor Viborg By, nævnes kun et sted i udkastet til strategien: "Det bør også fremadrettet tilstræbes, at der fra tid til anden er mulighed for at få gode og spændende kulturoplevelser på det helt nære og lokale niveau". Det er godt med kulturelle fyrtårne i Viborg Kommune, gerne primært i Viborg By. Det er helt naturligt, at fyrtårnene primært udvikles i hovedbyen, men for at kunne nå målet "kultur til alle", må begreber som nærhed og tilgængelighed ind i strategien. Verden udenfor Viborg By nævnes ikke i hovedindsatserne. Det er ikke godt nok for alle os, der primært lever vores liv og bruger de kulturtilbud, der er udenfor Viborg By.

Der er virkelig mange steder i strategien, hvor livet udenfor Viborg By bør beskrives med lige så stor entusiasme som livet i Viborg By. Et meget tydeligt eksempel er, hvor Viborgs DNA beskrives. Jeg er sikker på, det gælder for Viborg by, knappest for hele kommunen.

Vi håber selvfølgelig at vores børn – uanset om de bor i Viborg, Bjerringbro, Karup eller Skals, kan forvente at møde kulturen og kulturinstitutionernes tilbud, som en naturlig del af deres hverdag i skole eller daginstitution. Og at den kunst man kan møde i byens rum, som man skriver i strategien ikke er en bestemt by, men alle kommunens byer. Og sådan er der meget, der kan præciseres. Kulturstrategien bør dække og beskrive hele kommunen - ikke kun hovedbyen.


Følgende er indsendt af 3. sal, projektplatformen for unge som har indsamlet inputs fra unge via facebook

God ungekultur er ikke nødvendigvis indrettet til alle unge på en gang, fordi så bliver den meget
hurtigt ensartet, og det er der få som synes er interessant. Ungekulturen bliver skabt af eller nogle gange
i samarbejde med unge, hvilket sikrer dens relevans. Og da samfundet for tiden er ekstremt
præget af individet, findes der meget ensomhed. Det kan ungekulturen gøre noget ved, fordi ungekulturen har en social rolle. Den kan bringe mennesker sammen, og kan skabe åbenhed. Flere debatter, diskussioner, underholdningstiltag, flere gulerødder at arbejde imod. Flere eksperimenter. Mere af det hele. God
ungekultur er i mine øjne nogle tiltag, der både er lærerige og underholdende for de unge. Jeg mener, at
tiltagene både skal udvide de unges horisont ved at give dem et bredere perspektiv på samfundet, samt være noget de finder interessant, så de gider at vende tilbage. Derudover er det også godt, når det skaber et fællesskab blandt unge, der måske normalt ikke ville omgås andre. Jeg mener at Vibstock og Ungepladsen / Stænderstøj mm. er nogle gode tiltag, fordi det giver de unge mulighed for at høre noget godt musik af kunstnere som er i øjenhøjde med dem (unge/nutidige kunstnere). Noget helt andet er, at der er mange unge med til at skabe netop disse arrangementer og det kan altså tydeligt mærkes! Der er nemlig et godt sammenhold og en meget frisk energi til disse arrangementer, hvilket, jeg er overbevist om, har meget at gøre med de unges involvering. Kort sagt, involvering af de unge trækker unge til.

Som en der i høj grad bruger tid i de musiske kredse af Viborgs ungdom, må jeg sige, at jeg virkelig savner nogle musiske tiltag generelt. Her mener jeg ikke kun koncerter, men måske nogle tiltag, hvor de unge kan blive mere involverede? MOVEMENT, som jeg i sin tid var en del af, var faktisk en kæmpe succes, og jeg er stadig ret uforstående over for tiltagets lukning. Det var nemlig både en mulighed for at høre noget alternativ musik, men også at gå i byen på en anden måde end bare at tage på diskotek og smide en basarm i vejret. En stor del af de unge i Viborg er faktisk musikinteresserede, og de går jo i byen ligesom alle andre unge, så hvorfor ikke udnytte det og give dem noget kultur med på vejen?
Disse eksempler på respons, som jeg fik af unge i gymnasiealderen efter de to første MOVEMENT arrangementer, siger det hele: ”Mega fedt arrangement! Jeg ville ønske, at det her kom hver weekend!”
”Hvorfor har vi ikke mere af det her i Viborg?” ”Flere af disse tiltag kunne gøre Viborg til mini Århus”
”Jeg tager aldrig mere på Daisy – det her er meget federe” MOVEMENT behøver ikke nødvendigvis at blive genoprettet, men andre tiltag i den stil kunne Viborg virkelig nyde godt af.
 
God ungekultur betyder inklussion og åbenhed, især for alternative tilgange til tingene. Gerne "ud af kassen" tænkeri og omgangsformer. Man skal holde fast i 3.Sal selvfølgelig.. ;-) Bigger, Better, Harder, Stronger. Men ellers, hold fast i troen på "Ja det kan vi godt", troen på de unge og også de lidt ældre. At vi godt kan, hvis bare vi får de rigtige rammer til det. Der mangler flere steder at være, flere steder hvor man kan være sig selv uden pædagoger, men med frihed under ansvar. Der mangler flere projekter og flere penge til tiltag som unge selv står for det og hvor de får lov at slå sig løs.God ungekultur, det må være hvor jeg hvor og når som helst kan mødes mednogle venner og slappe af eller bare hænge ud. Der mangler flere åbne steder hvor der er tørt, måske varmt, Wifi og helt klart musik.. Muligvis kan man sikre at ungekultur-tiltagene når ud til dem, som har mest brug for dem, ved at afmystificere begrebet og ved at lave et godt produkt som gives tid til at vokse og gro. Det kan jo være at de sædvanlige socialt stærke og kulturelt interesserede unge lige så stille bringer resten med. Jeg mødte en gruppe unge rødder og en ting de alle var enige om var, at der faktisk mangler et værested som ikke er Sted1 men noget ala et ungdomshus.
 
Mød de unge der hvor de er, kom ud af klodsen og væk med kommunella-følelsen. God ungekultur er, når unge selv for lyst til at lave kultur og det derfor bliver en naturlig del, i stedet for noget man laver fordi kommunen synes det skal være der. Understøt de unge og de projekter der allerede er igang, og opfordr til at 'maxe' mere ud - hvis det er nødvendigt! God ungekultur er arrangementer, events og happenings, som er skabt af unge (eller i hvert fald i højere grad i samarbejde med unge) til unge, med det i tankerne, at vi skal skabe noget fedt som kan bringe folk sammen. Det behøver ikke at være noget stort og dyrt.
Det må også gerne være skræddersyet til et bestemt segment - Det vigtige er at de unge er opmærksomme på, at det er muligt at de selv kan tage initiativ, og selv arrangere de events der mangler. Det er vigtigt at få sat i fokus, at vi gerne vil høre de unges meninger, og gerne vil arbejde sammen med dem - og gøre det let for dem at finde de steder, hvor de kan blive hjulpet på vej. Der er vigtigt, at de kulturaktive unge i Viborg rekrutterer og desuden overleverer deres kompetencer inden de forlader projekter og platformen i sin helhed. Således undgår man at starte fra niveau-0 i flere omgange. Det er desuden vigtigt at have for øje, at succes ikke ses ud fra samme parametre. Gør det attraktivt at være producent af ungekultur og ikke kunde.. Jeg ved ikke hvordan, men det er vigtigt! Det er desuden vigtigt, at de unge føler, at de har ejerskab over deres projekt og at der, så at sige, ikke kommer "ungdomsskole-stempler" eller "voksen-stempler" på projekterne. Giv penge til de projekter der har unge som projektledere.
 
Jeg føler i forvejen at jeg har tilbud nok til at tilfredsstille mit behov, så kan ikke lige sætte ord på noget jeg synes der mangler. Så skulle det være et fedt event som den forhenværende kulturnat i Viborg (som jo måske er igang med at lave come back), som var et fedt kulturtilbud, som blev nydt af mange forskellige aldersgrupper - og det var fedt, lige ind til det ikke længere var kulturen som var i fokus, men hvor mange penge vi kunne få ud af det – og det forvandlede sig til et event til Viborg handel. Bum. God ungekultur er når der skabes samhørighed og fællesskab til de unge, noget de kan samles om og dele som en oplevelse. Det virker at skabe aktiviteter som de unge for et medejerskab for, noget de føler de har noget at skulle ha sagt, og er med til udvikling og opbygning.
 
Der burde være en hjemmeside/Facebook side som oplyser om de aktiviteter der er rundt i kommunen, som uddannelsestederne også opfordrer til at bruge, så der ikke bliver lavet tiltag som slet ikke bliver opdaget. Mere synlighed for hvor man kan gå hen når man får ideerne, og gerne vil føre det ud i livet.
 
Fladt demokrati, unges egen inddragelse i demokratiske processer, idégrupper samlede på tværs af emner omkring faktisk eksisterende bikube-lokaler; brugerstyret eget kulturhus med supervision og støtte fra 3. sal, hvad enten vi kommer ind i banebyen, remisen, eller bli´r øverst på Stationen.
Der mangler en åben legeplads med trial and error mindset - helt uden effektmål! Et rum for nysgerrighed, nye ideer og mulighed for at møde andre med nye perspektiver. Mulighed for at sætte ild til sin ide og få den eksekveret. Viborgs ungekultur er, at lade sig inspirere og gøre plads til diversitet og mangfoldighed. At de "store/vigtige" mennesker (kommunen, byrådet etc) taler MED de unge og ikke om de unge. Hvis man vil have et spirende/sundt Det der fungerer godt i Viborg er sporten. Vi har utrolig mange klassiske sportsgrene, såsom håndbold og fodbold. Derudover er både ungdomsskolen og biblioteket gode til at arrangere ting. Dette inkluderer forfatterskole, dans, bagning, filmsaften, fest, festivaller, øl-stafet osv. Et forslag kunne være større udbredelse af temaaftner. Herunder, drive-in biograf, teaterforestillinger, dramaforestillinger, foredrag, dokumentaraften (kunstskolen), musik på paletten mm.
 
Der kan også komme større fokus på det vi allerede har, såsom de forskellige klubber.
Viborg har mange gode tiltag til ungekultur, men de ligger bare forskellige steder og ikke under samme tag. En god ungekultur kunne være et samlingspunkt, der indebærer fællesskab hvor der er plads til forskelligheder. Og det kunne være ungeambassadører, som har nogle kompetencer, der er med til at udfordre og samtidig være brugbart. Jeg er enig i de input, som de andre nævner, nemlig en synlig platform som gør det muligt, at informeret om diverse aktiviteter og events som sker i Viborg.
 
En platform som 3.sal er et godt eksempel for en god ungekultur, hvor både personale og brugerne
brænder for at lave engagementer for ungdomslivet. ungdoms miljø er det essentielt, at man lader de unge have en større stemme og skabe flere platforme for at danne rammerne om unge kultur i Viborg. Hvis den unge generation også skal være fremtiden for byen, så skal man sørge for at give dem noget at tro på. At skabe positive følelser omkring ens hjemby, så man ikke flygter til storbyen lige så snart muligt. Man skal turde satse mere på de unge, give dem bedre remedier og resourcer for at skabe og kreere - og endnu vigtigere: at blive bedre. Samarbejd med de unge, inviterer de unge, tag de unge seriøst, sæt pris på de unge. Ungekultur bliver ikke skabt på et kontor; ungekultur bliver skabt blandt de unge selv, i det fri, i det nedlagte og i det glemte. Kulturstrategien for de unge i 2017 burde handle om samarbejde og om at turde tage chancen og stole på de unge. Man skal stille efter, at unge har lyst til at blive i Viborg. At der er en platform for folkeskole eleverne, der kan mødes på tværs af hinanden (så man ikke kun ser masse-indvandring ved sct. mathias centeret indgang ved sunset).
 
At de unge fra 16-25 kan få lov til at kreere og SELV skabe ungekulturen - med hjælp fra voksne
mennesker, der kan give vejledning og råd. Masseudvandringen af unge mennsker fra Viborg skal ikke ske pga. at de flygter fra en by, der ikke vil samarbejde og lytte. Der skal stoles mere på de unge, de kan og vil gerne skabe kultur. De skal bare have en hjælpende hånd til det. Hvis man kunne udvide 3 sal og på samme tid åbne op for muligheden for et ungdoms-værested, hvor man kan tilbringe sin tid for hyggens skyld, men også for at skabe kultur, ville være prikken over i'et i min optik. Det mangler vi! Ungekultur er et sted hvor der er plads til alle, og ikke bare hvor man accepteres, men hvor man udnytter alles kompetencer og vidensområder. God ungekultur er hvor unge har et ståsted af udfolde sig på, for at udvikle evner og evt. alternative interesser. God ungekultur er dynamisk af udformning, og kan og er ofte progressiv.
Ungekulturen i Viborg er både bred og åben. Den kan være for alle, men er oftest kun for de få, da ikke mange har kendskab til den.


Følgende er indsendt af Kulturgruppen i Bjerringbro

Vi vil gerne give Kulturstrategien en kommentar med på vejen.
Vi synes, at Kulturstrategien er et godt fundament for det videre arbejde med kultur i Viborg Kommune – men at der med strategien bør lægges endnu mere op til styrkelse og udbredelse af kultur lokalt i hele kommunen og ikke blot i Viborg by.
Vi mener, at det vil give rigtig god mening at føje endnu en overskrift til de ”Overordnede indsatser”, som kunne hedde ”Kultursatsning i Bjerringbro”. Velvidende at man i en sådan strategi ikke kan nævne alle byer.
Men det giver mening at nævne Bjerringbro set i sammenhæng med det store arbejde der pt er igangsat vedr. byudviklingstiltag i byen, hvor rigtig mange borgere er engagereret på forskellig vis.
En række kulturtiltag er væsentlige elementer i den nævnte byudviklingsproces, som f.eks. Kulturparken v. Gudenåhuset, området omkring Gudenåen, kunstudsmykning i bymidten, udvikling af Byhaven, Åben by arrangement, legepladser osv. Derfor mener vi, at en særlig kultursatsning i Bjerringbro er vigtig at nævne i en kommunal kulturstrategi.


Følgende er indsendt af Mads Georgi, Rødkærsbro

Forslag til nyt event
Viborg Kommune har en række fyrtårne, som skal profilere Kommunen udadtil. Det er Snapsting, VAF, Generation Handball samt National og international løb, som viser et glimrende billede af, hvad Viborg Kommune er og kan. Viborg Kommunes DNA er Animation, håndbold, løb og den gamle kulturarv, men der er ét tema, som jeg synes er oplagt at få med til at definere Viborg Kommune yderligere.
Det er vedvarende energi. Vi skal udnytte den mediebevågenhed, som Apples indtog har givet Kommunen. Apple har blandt andet valgt Viborg Kommune på grund af gode muligheder for at udnytte vedvarende energi, så hvorfor ikke udnytte det? Samtidig har vi Tangeværket og Energimuseet, som vil kunne bidrage med viden til en event omkring vedvarende energi.
 
Ny festivalplads
Jeg mener, at Viborg mangler en ordentlig udendørs festivalplads, som gerne må være mere bynær end den nuværende ude i industriområdet. Det vil give mulighed for at afholde nogle mindre udendørs koncerter og festivaler, hvilket blandt andet kunne være en festival om vedvarende energi som omtalt ovenfor, som ikke kan være på paradepladsen. Det bedste vil selvfølgelig være at udvide paradepladsen og koble festivalpladsen sammen med Viborg Sport & Event.
 
Det kreative miljø
Banebyen skyder stille og roligt op og netop her mener jeg, at det vil være oplagt at placere et kreativt og innovativt miljø. Det kunne være i Remissen, som man sætter i stand og udbyder billige lejemål til de kreative og innovative folk. Det kunne også være i en gammel lagerhal, hvor man overlader en tom bygning med fuldt udstyret internet og så skal de kreative og innovative folk selv skabe rammerne.
 
Kulturnatten i Viborg
Jeg har før bragt det på banen og det kan jeg også se, at der er andre der har. Jeg mener, at det er på tide at afholde Kulturnatten igen. Jeg er sikker på, at det vil give et løft til hele kulturlivet i Viborg og måske vil det også tiltrække interesserede borgere fra nabokommunerne.
 
Studenthouse – de unges samlingssted
Jeg mener, at Studenthouse skal åbnes op for alle unge i Viborg Kommune. Alle skal have mulighed for at arrangere og deltage i arrangementer på Studenthouse. Jeg mener desuden, at det er forsøget værd at prøve igen med at overlade ansvaret til en forening af unge, som kan stå for at putte indhold ind i Studenthouse. Det kunne være en forening, der samler alle uddannelsesinstitutioner, ungdomsrådet, ungdomspolitiske organisationer og andre ungdomsorganisationer på tværs, så man får et varieret og mangfoldigt udbud på Studenthouse.

Følgende er indsendt af Annette Gerlif, Kunstforum Viborg:

Kommentar fra Kunstforum Viborg til kommunes udkast til Kulturstrategi 2017-2020. Kunstforum Viborg er en sammenslutning af professionelle kunstnere i Viborg Kommune. Vi betragter os, på lige fod med fx Viborg Kunstforening, som ”Aktør” i planlægningen af Viborg Kommunes Kulturstrategi. Viborg Kunstforening fortæller i sit bidrag til høringen, at foreningen har mistet udstillingssteder på museet og Viborg Kunsthal, og at Pakhuset ikke dækker behovet – hverken pladsmæssigt eller m.h.t. tilfredsstillende faciliteter.  Som udøvende kunstnere har vi gennem lang tid haft det samme problem: Savn af gode rammer for udstillinger i Viborg, og dermed synliggørelse af de professionelle kunstnere i kommunen. Vi støtter derfor Kunstforeningens ønske om, at Viborg Kommune imødekommer ønsket om acceptable vilkår for kunstlivet i kommunen. Vi er overbevist om, at forbedrede rammer for Kunstforum Viborg og Viborg Kunstforening åbenlyst vil kunne gavne Kommunens planer om et levende kulturliv., som kan matche det, som andre Midtjyske byer kan tilbyde.

Følgende er indsendt af Lone Kastberg, Viborg Landsbysammenslutning:

Viborg Landsbysammenslutnings høringssvar til ny kulturplan

1. Udlægning af aktiviteter. Vi finder tankerne om at udbrede kulturtilbud til hele kommunen via udlagte aktiviteter fra eksisterende kulturinstitutioner meget sympatiske. Der skal måske arbejdes noget på at finde en model, hvor interesserede landsbyer og de centrale kulturinstitutioner sætter sig sammen og udvikler en model for aktiviteter på både kort og langt sigt, og på hvordan konkrete tilbud kan komme til landsbyernes interesserede institutioners kendskab. Ligeledes kan denne proces medvirke til at højne de centrale institutioners kendskab til mulighederne uden for Viborg by.

2. Optimering på ressourcer og anvendelsen af eventudstyr. Vi finder det naturligt, at udstyr finansieret af kommunale midler, bliver anvendt mest muligt, og kommer flest mulige til gavn i hele kommunen til events i kategorien non profit, almennyttige og velgørende formål. Når en by eller landsby har fået udstyr betalt af kommunale midler forpligtes den til at stille det til rådighed for de andre byer eller landsbyer. Der skal udarbejdes særlige retningslinjer herfor. Med eventudstyr tænker vi blandt andet på mobilscene, afspærringsudstyr o.l.

3. Styrket kommunikation og iderigdom. Vi finder det helt naturligt og meget hensigtsmæssigt, at alle processer ved ændringer af kulturtilbud, indeholder borgerinddragelse. Det kan eventuelt ske ved at en af landsbyens institutioner, eks. forsamlingshuset eller borgerforeningen får tildelt opgaven med at ”få vendt alle sten” når et problem skal finde sin løsning, eller det kunne være brugerråd på biblioteket. Det er de lokale borgere, der ved hvor skoen trykker, og det er de lokale borgere, der kan se mulighederne i deres eget område. Ud over at det vil kunne højne kvaliteten af beslutninger og dermed forbedre økonomien, så vil det også medvirke til at gøre afstanden til Rådhuset kortere og mindske det demokratiske underskud, som let bliver en bivirkning i en meget stor kommune.

4. Aktiviteter ved jubilæet for reformationen. Vi finder at aktiviteten med ”de 24 døre” fordelt i hele kommunen er mere end god. Denne aktivitet vil virke samlende for hele kommunen. En efterfølgende evaluering vil forhåbentlig vise, at det har været en stor succes, som derefter vil kunne udvikles til andre aktiviteter.

5. Frivillige og ildsjæles arbejde. Alle landsbyer er på kulturområdet helt afhængige af de frivilliges og ildsjælenes arbejde. Dette set up er, ud over at det får ting til at ske, som ellers ikke ville kunne lade sig gøre, medvirkende til trivsel og et godt bidrag til ”det gode liv” for såvel dem som giver og dem som modtager. En tilbagevendende problemstilling er dog, hvordan vi fastholder dem, der allerede er i gang og hvordan vi rekrutterer nye? Vi vil foreslå, at kommune og frivillige sætter sig sammen og udarbejder et idekatalog, så vi alle kan blive klogere på hvad kommunen og alle andre kan gøre, som er hensigtsmæssigt og motiverende. Vi formoder, at der ligger et stort potentiale i at arbejde med processer, barrierer og muligheder i samspillet med politikere og forvaltning.

Følgende er indsendt af foreninger i Karup: Karup Borger- og Håndværkerforening, Karup Kultur- og Forsamlingshus, Lokalhistorisk forening for Karup-området, KKIK og Karup Handelsstandsforening:

Høringssvar vedrørende Kulturstrategi 2017-2020.
Udkastet til en revideret kulturstrategi for Viborg Kommune indeholder konkrete kulturpolitiske indsatser. Blandt andet blev vi på mødet på rådhuset d. 5. jan præsenteret for tankerne vedrørende kommunikation til borgerne om kulturtilbud. Et tiltag, der umiddelbart bør stilles store forventninger til.
Informations flow er altid en udfordring, og det påtænkte projekt retter sig mod, hvor interesserede kan finde informationen. Er behovet omvendt at sikre, at information spredes hurtigt, bør man overveje at etablere en informationskæde, f.eks. via Landsbysammenslutningen.

Det er tilfredsstillende, at det af forslaget til kulturstrategi fremgår, at udvalget ønsker at tilgodese kommunen som helhed. Bl.a. fremgår det af afsnittet ”Kultur i hele kommunen”, at ”kulturinstitutioner, arrangører og andre aktører bør rette opmærksomheden på, hvorledes kulturtilbud kan distribueres, nytænkes og organiseres på nye måder, der muliggør kulturelle oplevelser og involvering på lokalt plan”. Denne passus følges kun op i meget begrænset omfang under afsnittet ”Kulturpolitisk tematisering og handleplan 2017-2020”, idet det ikke uddybes, i hvilke fora dette skal foregå. Et oplagt forum kunne være Kulturelt Samråd, der i afsnittet ”Øvrige kulturinstitutioner og kulturindsatser” blot nævnes uden emne, tidsperspektiv eller bemærkninger.

Det er på mange måder en del af formålsparagraffen for kulturelt samråd at være dynamo/facilitator for en sådan proces, men med 2 møder om året virker det, som om en styrkelse af rådet er tiltrængt. Det foreslås, at en styrkelse af Kulturelt Samråd tilføjes under afsnittet ”Øvrige kulturinstitutioner og kulturindsatser”.

Vedrørende bibliotek fremgår det af afsnittet ”Bibliotek og børnekultur”, at udvikling skal ske ”gennem aktivt engagement og i samspil med hele områdets kultur-, institutions og foreningsliv”. Der bør også på dette område sikres et forum til dialog i lokalområderne. Herunder bør en flytning af biblioteket i Karup ikke alene være begrundet i, at der tilfældigvis kan findes ledig kapacitet i afsides liggende bygninger, men flytningen bør i stedet begrundes gennem opnået synergi f.eks. med skole, foreninger m.v. og helst i bred dialog med det lokale foreningsliv.
Vedrørende musik, kunst og vandreudstillinger fra Viborg Museum foreslås det indskrevet i strategien, at f.eks. musikskolen bør etablere lokale koncerter, og museet bør etablere vandreudstillinger, f.eks. i samarbejde med lokal historiske foreninger/arkiver, forsamlingshuse eller kulturhuse, ligesom det samme bør gælde kunstudstillinger.

I udmøntningen af kulturstrategien efter den endelige vedtagelse er det væsentligt, at der fortsat er dialog mellem forvaltning/politikker og de lokale borgere. Som eksempel på vigtigheden af dialog fremhæves, at vi gerne vil have en ”reformations dør” til Karup, når disse skal opstilles rundt om i kommunen, men det er kun tilfældigt, at denne information er nået Karup, og det er pt uklart, hvem der bliver involveret i beslutningen om hvor den i givet fald placeres.



Sidst opdateret: 24.01.2017