Inputs fra borgermøde 3. november

borgermøde1

På borgermødet den 3. november blev der i grupper arbejdet med nedenstående spørgsmål til de værdier som Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet er udgangspunktet for den kommende kulturstrategi. Her er de inputs, som kom på aftenen.

1. Kulturoplevelsen
[Adgangen til et rigt og mangfoldigt kulturliv er en naturlig del af et demokratisk samfund. Viborg Kommune har en lang række kulturinstitutioner, der har som formål at give borgerne mulighed for at møde kulturen på mangfoldige måder. Møder med kulturen hvor sansning bliver til læring, hvor læring bliver til erkendelser der sætter livet i perspektiv og danner grundlag for refleksion, - alene eller sammen med andre. Et mangfoldigt kulturliv skaber lokale muligheder for at alle borgere kan gøre sig egne erfaringer med kulturens mange udtryksformer, hvad enten der er tale om aktiv deltagelse i f.eks. kor, events eller frivilligt kulturelt arbejde, eller som oplevende publikum ved koncerter, teaterforestillinger, eller udstillinger.]
Hvilke kulturoplevelser ser du gerne, at vi kan tilbyde flere af til borgerne?

- Kulturnat tilbage i Viborg
- Bevare lørdagsmusik, dog gerne andet end jazz: rock, pop, funk, heavy
- Mulighed for at en danser kommer ud på en skole
- Årlige teater oplevelser på skolen
- Almindelig daglig dag er også kulturel, fx musikskolen
- Integrationsprocesser ”kulturclash”
- DFUNK unge hjælper
- 3. sal, Brændpunktet
- Musikarrangementer
- Mere ”smukfest” à la Skanderborg – liv i gaderne og byerne
- Gerne også små/flere ”intim”-koncerter, fx en guitarspiller/opera på Torvet

2. Alle borgeres kulturliv
[Viborg Kommune skal bidrage til at udvikle et dynamisk kulturliv der tilvejebringer relevante kulturtilbud til alle borgere i kommunen; børn, unge, voksne og ældre. Der skal være plads til både det ”smalle” og det ”brede” kulturtilbud. Det bør også fremadrettet tilstræbes at der fra tid til anden er mulighed for at få gode og spændende kulturoplevelser på det helt nære og lokale niveau, - f.eks. i det lokale forsamlingshus. Op-levelser der kan være med til at understøtte et lokalt sammenhold i Viborg Kommunes mange mindre byer og landdistrikter.]
Hvordan kan vi fortsat sikre, at der er plads til både smalle og brede kulturtilbud – i såvel by som på land?

- Et åbent rum: et sted man kan være, fx gl. VESTAS bygning
- Kommunikation: Ugeavisen er ”bagud” i tid, arrangementer er overstået når omdelt.
- Info om arrangementer i både by og på land. Kommunikation begge veje
- Viborg APP: videndeling, kalender, SMS og telefon. ”Det sker” skal bruges af flere. Nem adgang hertil
- Carte Blanche, Kunsthallen, museer, domkirken. Samarbejde om flere events? X udbyde ”fælles” reklame og billetter, stærkt trækplaster også udefra


3. Kulturen i hverdagen
[Kulturen bør være tilstede som en del af borgerens hverdag i Viborg Kommune. Vores børn og unge skal således kunne forvente at møde kulturen og kulturinstitutionernes tilbud, som en naturlig del af deres hverdag i skole eller daginstitution. Kulturen møder vi også i byens rum, som kunst vi måske ikke direkte registrerer i hverdagen, men som alligevel er med til at give vores byrum kvalitet, eller som koncerter vi kan vælge at stoppe op og lytte til når vi er ude at handle. Vores borgere bør også kunne forvente at blive præsenteret for de kulturelle muligheder i Viborg Kommune når de i hverdagen tjekker deres Facebook eller Instagram.]
Hvilken betydning har det for borgerne, at møde kulturen i hverdagen, uden selv at skulle gøre en masse for at opsøge den?

- Forbruger SMS baseret på kort spørgeskema skal sendes angående up-coming arrangementer
- Støtten til diversitet er vigtig. Kultur VS religion – udnyttelse
- Lav et sted hvor unge bare ”kan være til”
- Udvidelse af studenthouse til hele Viborg kommunes unge
- Udnyt unikke/alternative personligheder i stedet for at ombygge steder – der skal folk til at benytte dem
- 3.sal: ”ja, det må du godt” – støtten til diversitet er vigtig
- Kan man lave en forbruger SMS, som retter sig mod borgeren ved hjælp af et kort spørgeskema og deres videre deltagelse i arrangementer?
- Kalender bag på Viborg stift. Både på papir og på nettet
- Kan man udnytte unikke personer (fx 3. sal) i stedet for at udnytte plads?
- Sikre ungdommen et sted ”at være”. Der børe være en sted, hvor ungdommen styrer. Måske studenthouse skal udvides til hele kommunen, hvor der vil være åbent hele ugen. Der bør være et simpelt kontrolsystem. Frivillig rengøring, en som er ansvarlig osv.
- Lav en opfølgning af alternative grupper

4. Kulturen i fritiden
[Kulturlivets tilbud er med til at sikre at Viborg Kommune opleves som et godt og spændende sted at være bosat. I vores fritid søger mange af os mod kulturlivets tilbud for at blive inspireret, underholdt eller på anden måde beriget. Vi taler om borgeren som ”kulturforbruger”. Viborg Kommunes åbne biblioteker er et eksempel på, at Viborg Kommune skaber fleksible rammer for borgerens kulturforbrug. Bibliotekets indretning, funktion og formål skal matche det omgivende samfund og de behov der opstår hos borgerne i Viborg Kommune.]
Hvordan formår vi at opfylde borgernes ønske om og behov for kultur i fritiden? Hvordan kan vi evt. blive bedre til det?


- 3. sal som et godt eksempel vedr. ungekultur
- Skabe et sted hvor man involverer sig selv
- Kulturnat i Viborg igen
- Et attraktivt miljø for frivillige kræfter
- Bedre formidling af de gode tilbud der allerede findes
- Det skal være nemt at finde. Det skal være attraktivt og nemt at deltage så folk ikke føler at de ofrer der sparsomme tid i hverdagen
- Kvalitet fremfor mængde. Hellere 10 gode hvert år end 100 dårlige
- Åbningstider på kulturinstitutioner. Åbent når folk har fri


5.Kulturen i Viborgs DNA
[Viborg Kommune har en stor kulturel arv i ”DNA’et”. Kulturarven er nærmest til stede alle vegne i Kommunen i form af arkitektur, skulpturer, arkæologiske fund m.v. Viborg bys kulturmiljø er præget af byens status som retsligt, administrativt og uddannelsesmæssigt centrum i Midtjylland. Vi skal blive ved med at arbejde med kulturarven som et stedbundet potentiale og aktiv, -ikke mindst for at tiltrække nye gæster til Viborgegnen, men også for at bidrage til lokal stolthed og identitet.]
Hvordan kan borgere, foreninger og institutioner bidrage til synlighed af Viborgs kulturelle DNA – og dermed øge egen stolthed over og tilknytning til Viborgs unikke historie?

- Åben dør – arrangement: Viborgs borgere og institutioner skal have mulighed for at møde de tilbud der er, og derved lære kulturlivet at kende. Ikke opleve byen som lukket, vide at der sker noget. Eks. Komme ind og se animatorer arbejde på Arsenalet, eller hvordan man bygger i beton i en betonvirksomhed 

6. Kulturelle styrkepositioner
[Viborg har på en række området nogle kulturelle styrkepositioner som er medvirkende til at Viborg Kommune kan differentiere sig kulturelt. På enkelte områder har Viborg en unik kulturel position; for eksempel indenfor sensorisk teater og animation. Også indenfor børnekulturen og kulturarven har Viborg styrkepositioner, hvor Viborg markerer sig på et nationalt og internationalt plan.]
Hvad kan vi gøre for at borgerne i højere grad får øjnene op for de kulturelle styrkepositioner?

- Prioritere /fokusere
- Natur(arv) Hald Ege Dollerup
- Vælg årligt tema for snapsting – højne kvaliteten af indholdet i snapsting
- Kulturarv domkirkeområde 

7. Kultur- og erhvervsliv i samspil og samarbejde
[Viborg Kommune har en lang række kulturinstitutioner, som alle rummer et potentiale i forhold til at indgå i strategiske partnerskaber med erhvervslivet. Samarbejder imellem kultur- og erhvervslivet kan have mange forskellige former og formål. Kulturinstitutionerne kan drage nytte af samarbejder i kraft af adgang til ressourcer, netværk og viden i erhvervslivet, og erhvervslivet har overordnet set en interesse i at kulturinstitutionerne er med til at tegne et billede af Viborg og Viborgegnen som et kulturelt interessant sted. Et sted hvor det er meningsfuldt at arbejde og være bosiddende. Viborg Kommune ønsker at styrke værdikæderne imellem kulturlivet og erhvervslivet.]
Ser du nogle oplagte eller spændende samarbejder ml. kultur- og erhvervsliv, som kunne komme borgerne til gode/være interessante? Og hvad kræves der for at kunne sætte det i værk?

- Netværk hvor kulturinstitutioner og erhvervsliv mødes – vi skal kende hinandens virkelighed bedre
Vigtigt at opfatte hinanden som ligeværdige partnere


8. Kulturens tilgængelighed
[Viborg Kommune ønsker et kulturelt udbud der er tilgængeligt for borgerne i såvel en økonomisk, fysisk som digital forstand. Dele af de kulturelle udbud bør fortsat være gratis og tilgængeligt for alle uanset økonomisk formåen. Andre dele bør fortsat forudsætte borgerens medfinansiering igennem f.eks. entré eller deltagerbetaling. Viborg Kommunes kulturinstitutioner skal være fysisk tilgængelige for alle borgere, og ikke mindst skal information om Viborg Kommunes kulturtilbud være tilgængelig digitalt.]
Hvordan kan vi i arbejde på at ændre og udvide vores opfattelse af tilgængelighedsbegrebet fra primært at fokusere på fysisk adgang til kulturen til at fokusere på tilgængelighed som en forudsætning for at kunne være sammen om kultur-oplevelser? Tilgængelighed opnås via viden, økonomi og fysisk adgang

1) kulturen for Viborgs borgere
2) kulturen som branding af kommunen

- Hvad vil vi være kendt for? Hvordan fornyr vi kulturarven? Hvordan fornyr vi informationen?
- Kommunikationen fungerer ikke og vi ved ikke hvordan vi får den til det.
- Ordentlig arkitektur – for meget middelmådighed!


9. Kvalitet i kulturen
[Der skal være kvalitet i de kulturelle tiltag som støttes af Viborg Kommune. Viborg Kommune ønsker at give borgerne mulighed for at opleve kulturen i en professionel kvalitet både i forhold til indhold og rammer.]
Viborg Kommune ønsker at udbyde kultur med fokus på professionalitet og kvalitet, både i indhold og rammer. Hvad betyder det, at borgerne har adgang til kultur i høj kvalitet – og skal vi evt. have mere eller mindre af det?

- Det er vigtigt, at Viborg viser kvalitet. Det viser hvad de professionelle formår. Men fare for at bredden og folkeligheden ikke følger med. Er der plads til det eksperimentelle og det ”nye”? Det der ikke er sikkert, det går man uden om. Engagement er kvalitet.
- Kunsten ud over museerne mangler faciliteter til at vise professionel kunst. De professionelle kunstnere og kunstforeninger mangler lokaler, så kvalitet og omgivelser kommer til at harmonere.  

 
10. Kulturen og fremtiden
[Det kulturelle landskab er som alt andet i verden i en kontinuerlig forandring. Viborg Kommune ønsker at fremme kulturoplevelser, der kan være med til at ruste os til mødet med fremtiden. Dette såvel i forhold til at formidle vores lokale historie som et fundament for hvor vi er nu,- som afsæt for fremtiden, men også ved at turde at præsentere nye, eksperimenterende og udforskende aspekter indenfor kunsten, som kan bidrage til at pege ind i fremtiden.]
Udsagn: ”Vi skal vide hvem vi var engang og hvem vi er i dag, for at ruste os til mødet med fremtiden” Hvordan mener du kulturlivet kan bidrage til dette?


- Forstå nutiden for at gøre klar til fremtiden. Inviter kunstnere ud på skoler, ud blandt pensionister og lad dem formidle
- Få landsbyerne til at fortælle byens historie til glæde for tilflyttere, beboere, børn, børnebørn
- Hvorfor har vi ikke ”den frie”? Vis modet!
- Søg for fyrtårne!
- Ambition – ræk mod stjernerne!
- Fast aftale med DKT (det kongelige teater?)
- Dyrk det lokale – det giver fællesskab


11.
Hvilket spørgsmål mangler vi at stille efter din mening, og hvad ville du have svaret herpå? 

Få styrkepositionerne i landsbyerne afdækket og understøtte dem i det samlede udbud af kultur i hele vi-borg kommune

Mere rummelighed over for (sub)/anderledes kulturer/ kulturelle tiltag

Hvilket brand skal Viborg kommune have? Herunder hvilke indbyggere, vil man tiltrække udefra – unge, børnefamilier eller ældre?

Han man tænkt en ny og mere bynær udendørs markeds-/koncertplads ind i den nye kulturstrategi – eventuelt under sport og event?

Burde en ny kulturstrategi ikke følge byrådsperioden?

Et animationscenter – en oplevelse for hele familien à la Fårup sommerland, bynært

Kunstudsmykning i hele kommunen

Mindre udsmykninger til skoler og legepladser. 50.000 kr. pr. stk. og få det dobbelte udefra. Børn har bug for kvalitet

Se på Lund i Sverige – en lille by med storby feeling. Viborg er den gamle hovedstad.

Universitets radio/medier/kultur/politik. Brug af nye medier og historier der udgår herfra.

PR-legat. Lad folk selv bestemme. Viborg kommune skal ikke være afsender, men hemmelig giver. Større diversitet vil fremstå.

Kulturbus. Kulturel infrastruktur. Hente folk.

20 års plan for æstetik. Tænk hvad kasserneområdet kunne have blevet til. Ligner et erhvervsområde i Ballerup uden at have pengene.

Baneby-udsmykning. Fortættet by med blandet brug. Tænk Statens Kunstfond med hver gang. De vil gerne men det skal være professionelle.

Kultur og erhverv. Få Apple til at betale skat, så er der masser af penge.

Medie legat. Køb medieplads og giv den væk.

Minibyen. Flyt minibyen ned til Domkirken, det giver liv. Ældre og børn. Håndværk er oppe i tiden.

Produkserende Hus. Viborgs professionelle kunstnere, unge talenter, konservatorer, custom-biler, teater, design etc., håndværk, 3D-lab, branding spreder sig selv.





Sidst opdateret: 12.11.2016