Spørgsmål og svar

Koster Conventus noget for foreningerne?

Nej, det er ganske gratis at bruge Conventus for alle foreninger i Viborg Kommune - lige meget hvor mange medlemmer der er i foreningen.

Ønsker foreningen at bruge Conventus til foreningsadministration vil der være en mindre egenbetaling. Kontakt i så fald Conventus.

 

SKAL vi oprette os?

Ja! Alle foreninger skal oprette sig i Conventus, da Conventus er vores foreningsvejviser på Viborg.dk og samtidig vores adgang til informationer om foreningernes bestyrelse. Det er derfor vigtigt, at informationerne, indtastet i Conventus, altid er opdaterede.

 

Skal foreningen bruge Conventus til foreningens egen administration?

Nej! Foreningen bestemmer selv, hvordan den vil administrere medlemmer og foreningsregnskab. Mange foreninger bruger i forvejen Winkas, og det kan de blive ved med. Når alle foreninger alligevel skal oprettes i Conventus, er det fordi Viborg Kommune vil bruge Conventus som sin foreningsdatabase og til lokalebooking. Det koster ikke noget for foreningen.

Hvis foreningen selv vælger at bruge Conventus til foreningsadministration, skal den selv betale for det.

 

Er der rabat, hvis foreningen vælger Conventus til administration?

Nej, vi har ikke aftalt nogen rabat for foreninger i Viborg Kommune.

 

 

Tilbage

 

Sidst opdateret: 04.03.2016