Jeg er psykisk syg og vil egentligt bare gerne arbejde

Et godt eksempel på at det aldrig er for sent og at det altid nytter at gøre noget. Katrine har brudt den sociale arv og er i dag voksenlærling hos R2 farver – hendes historie er bragt i Viborg stifts folkeblad den 19. marts 2016, -læs den.

Katrine er 27 år og arvede den kroniske arbejdsløshed. Hun har modtaget offentlig forsørgelse siden september 2008. Hun lider af social angst og det betød at hun isolerede sig, fordi hun ikke følte at hun var noget værd.

Så hun sad i sin lejlighed og så tv, surfede på internettet og tænkte ind imellem på at hun gerne ville have en uddannelse. Inspirationen kom fra Katrines ene broder der begyndte at uddanne sig og han blev den inspiration hun havde manglet. Hendes forældre og den anden bror er alle på førtidspension.

Katrines forløb er et eksempel på at de unge flytter sig, når de er klar og når de samtidig får den nødvendige støtte. Unge kan være svære at nå ind til, og i Katrines tilfælde var det altså i den nærmeste familie den afgørende inspiration kom fra.

Jobcenteret har støttet med langvarig coachende samtaler med sagsbehandler og vedholdende indsats fra jobkonsulent og sidst en ungevejleder som mentor i den første tid i uddannelsen.

 

For yderligere information om casen kan Camilla Zarah Baunsgaard kontaktes, på tlf.: 87874107.

Sidst opdateret: 17.06.2016