Et skridt ad gangen på Stigen

Et eksempel på en ung der med den rette støtte og tilbud bliver i stand til at finde troen på egne evner, med den effekt, at vi kan iværksætte egentlige uddannelsesmæssige tiltag. Tiltag der er rettet mod fremtiden.

Jane afsluttede 9. klasse i 2010, hun påbegyndte 10. klasse, det almene gymnasium, og Produktionsskolen i Randers, men afbrød hver gang. Hun har siden 2013 været offentligt forsørgelse.

Jane var plaget af angst og fik koblet en mentor på, men forløbet blev afbrudt, da Jane ikke viste nogen synlig fremgang.

I februar 2016 begynder Jane på Stigen i et 13 ugers forløb. I begyndelsen er hun meget hæmmet af sin angst, men hun blomstre op og hendes problematik omkring angst er blevet væsentligt mindre. Hun er meget social og hjælpsom.

Jane har gennemgået stor fremgang på Stigen, hvor hun nu fremstår som én af ressourcepersonerne.

Hun har fundet motivation til at komme i gang med en uddannelse og er begyndt på Produktionsskolen i Viborg. Hun er visiteret til EGU med henblik på at ”lære at gå i skole igen”.

Jane ønsker at tage en uddannelse som butiksassistent.

 

 

For yderligere information om casen kan Anette Theisen Gade kontaktes på tlf.: 87874340.

Casen er desuden anonymiseret.

Sidst opdateret: 16.06.2016