Ansøg om sygedagpenge

Alle breve angående sygedagpenge bliver sendt til din digitale postkasse, med mindre du er fritaget for Digital Post.

Når arbejdsgiver/a-kasse indberetter sygefraværet, vil du modtage et brev i din digitale postkasse (e-boks), at du skal afgive oplysninger til din sag i Mit sygefravær

Du kan tilgå Mit sygefravær enten via link i brevet, www.mitsygefravaer.dk eller www.borger.dk/sygedagpenge, hvor selvbetjeningsløsningen ligger.

Du skal være opmærksom på, at der kan være mere end en opgave du skal udføre (for eksempel ansøge om sygedagpenge, udfylde oplysningsskema og kommentere oplysninger fra arbejdsgiver/a-kasse)

Husk at oplysningerne først bliver sendt til kommunen, når du har signeret med dit nem-id (undtagelse: hvis du bekræfter arbejdsgivers oplysninger, skal der ikke bruges nem-id).

Vær opmærksom på at der er en frist for udfyldelse og det kan få konsekvenser for dine sygedagpenge/sygedagpengerefusion til din arbejdsgiver, såfremt du ikke overholder fristen.

Sidst opdateret: 15.03.2017