Netværk er vejen til job

Netværk er vejen til job

Langt de fleste job i Danmark formidles gennem èn, der kender én, der kender én……

Det er derfor nødvendigt, at du kommer så meget ud, som muligt og i kontakt med så mange personer som muligt.
Det kan du gøre ved at være aktiv i foreninger, idrætsklubber, deltagelse i kurser, møder, arrangementer, netværksgrupper eller ved at være frivilligmedarbejder.

Du kan gøre en forskel ved at bruge f.eks. en ledighedsperiode på frivilligt socialt arbejde. Du hjælper et barn, en ung, en handicappet eller en ældre borger med konkrete opgaver eller til at få større livskvalitet.
Ved at være aktiv i forskellige sammenhænge kan du hente inspiration til job, til virksomheder du kan kontakte, til din fortsatte jobsøgning kombineret med at du kan holde dine kompetencer vedlige, få et indtryk af evt. nye områder – og som noget vigtigt når du søger job, er du aktiv.

Alle erfaringer viser at det er lettere at få tilbud om job, når man er aktiv end, når man blot er ledig.

Sidst opdateret: 13.04.2018