Ledig på dagpenge i Viborg Kommune

Du vil modtage en indkaldelse til informationsmøde på jobcentret inden for 1-2 uger på "Min side" på Jobnet.dk.

På informationsmødet hører du nærmere om jobcentrets tilbud, om jobsituationen, jobsøgning og om hvordan du selv styrer dit ledighedsforløb. 

Når du er ledig og har ret til dagpenge, skal du: 

Meld dig ledig

Du melder dig ledig via Jobnet.dk og herfra får både a-kassen og jobcentret besked. Hver uge skal du bekræfte din tilmelding på "Min side" på Jobnet.

CV på Jobnet.dk

Du skal oprette dit CV på Jobnet.dk hurtigst muligt og senest inden 2 uger efter 1. ledighedsdag. Jobcentret bruger dit CV, når virksomheder efterspørger arbejdskraft.
Sidst opdateret: 20.12.2018