Vores første møde

Første samtale med fleksjobteamet
Når du bliver tilkendt fleksjob, bliver du indkaldt til en samtale med din nye beskæftigelsesfaglige medarbejder i Fleksjobteamet.
Du modtager et brev med en mødeindkaldelse til første samtale og et tidspunkt for deltagelse i Jobklub.



Varighed af samtalen

Første samtale kan vare op til ca. 45 min. Vi fortæller lidt om, hvordan vi arbejder i Fleksjobteamet og du fortæller om dine tanker og muligheder som fleksjobber på arbejdsmarkedet.

Til samtalen tager vi udgangspunkt i nedenstående punkter.

Forbered dig
Vi vil inden samtalen bede dig om at forberede dig lidt på følgende:

    • Hvilken type arbejde eller arbejdsopgaver ser du dig selv i?
    • Hvad skal der til for at der kan ske udvikling i arbejdstid (timer og effektivitet)?
    • Hvad vil du gøre for at finde et fleksjob?
    • Hvilken hjælp kan du have brug for?

 Så har vi allerede efter vores første møde, et godt kendskab til hinanden og klare aftaler omkring, hvem der gør hvad, så vi sammen kan finde den hurtigste vej til din selvforsørgelse.

Sidst opdateret: 31.10.2018