Hjarbæk Sjægtelaug

Hjarbæk Sjægtelaug, 2 stk. topsejlsreoler beliggende ved havnens sjægteafsnit

Hjarbæk Havn tildeles præmien

Hjarbæk Havn tildeles i 2015 hædrende omtale for opførelse af 2 stk. topsejlsreoler beliggende ved havnens sjægteafsnit.

Sjægtelaugets flytbare topsejlsreoler på Hjarbæk Havn tildeles hædrende omtale for den fine indpasning i og bidrag til det særlige havnemiljø og sjægternes historie.

Topsejlsreoler
Topsejlsreoler er et eksempel på en fin og stilfærdig arkitektur, der på enkel vis løser et praktisk problem i forhold til opbevaring og beskyttelse af sjægtebådenes topsejl.

Materiale
Med udgangspunkt i en simpel rammekonstruktion i træ og med et tag af sejldug indskriver topsejlsreolerne sig naturligt langs mole og gangbro. Det hele holdt i den for stedet karakteristiske røde farve.

Begrundelse
Miljøet i Hjarbæk havn er unikt, og topsejlsreolerne understøtter dette på fornem vis og tildeles derfor hædrende omtale.

Fotograf
Michael Møllegaard, Manifesto.

Sidst opdateret: 04.04.2017