Nytorv

Nytorv

Nytorv i Viborg tildeles Arkitekturens Pris 2017

​Viborg Kommune og tegnestuen Schønherr A/S tildeles i 2017 diplom og plakette for ombygningen af Nytorv i Viborg

Begrundelse
Nytorv er historien om transformationen af en slidt og affolket parkeringsplads til et torv, der indskriver sig smukt i gågademiljøet, samtidig med at det giver et byrum tilbage til borgerne. Det er et torv, der binder den historiske bymidte sammen på ny – blandt andet ved at omfatte de tilstødende gader.  Det er underspillet og til tider næsten usynligt, men netop heri ligger torvets unikke kvalitet og karakter. For torvets fornemste opgave er at give bymidten en ny helhed, og lade de historiske bygninger træde frem, samtidig med at det medvirker til at gøre bymidten tilgængelig for alle borgere og besøgende.

Beliggenhed
Nytorv, 8800 Viborg

Fotograf
Martin Schubert

Sidst opdateret: 14.10.2017