Viborg vinder særlig tilgængelighedspris

Nytorv

Europa Kommissionen har netop tildelt Viborg Kommune en ’særlig omtale’ i forbindelse med uddelingen af ’Access City Award 2018’.

Viborg Kommune får den særlige tilgængelighedspris for arbejdet med at skabe bedre tilgængelighed for alle i Viborgs historiske midtby.

Den særlige pris blev uddelt den 5. december 2017 på en stor konference om tilgængelighed i Bruxelles.

 

Prisen blev overrakt af EU-kommissær Marianne Thyssen, der har ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, kompetencer og arbejdskraftens mobilitet.

 

Jens Rohde, 1. viceborgmester i Viborg Kommune modtog prisen på vegne af Viborg Kommune.

Med 'Access City Award' belønnes hvert år en række europæiske byer for deres indsats med at forbedre tilgængeligheden. 
Læs Jens Rohdes takketale (pdf)

I alt 26 europæiske byer har i år deltaget i konkurrencen, og Europa Kommissionen havde nomineret fire byer til 'Access City Award 2018'. Udover Viborg var også Lyon i Frankrig, Ljubljana i Slovenien og Luxembourg blandt de udvalgte.

 

Det er første gang, at en dansk by har været nomineret til prisen.

Lyon vandt 1. pladsen.

 

Se video og læs mere om Europa-Kommissionen særlige pris til Viborg Kommune.

Se også opslag på Twitter.

FAKTA

Projektet med at skabe bedre tilgængelighed for alle i Viborgs historiske bymidte blev indviet i september 2016.

I flere af byens haver er trin nu erstattet af ramper. Der er lavet hvilereposer undervejs på nogle af de stejleste stigninger. Desuden har Nytorv fået ny belægning. Der er også sat nye skilte op, som gør det lettere at finde rundt. Fælles for tiltagene er, at de er diskrete og tilpasset det historiske miljø. Der er brugt materialer, som allerede findes i byrummet, for eksempel granit.

Endelig er der udviklet appen 'Spot Viborg', som guider besøgende rundt ad tre tilgængelige ruter i den historiske midtby.

Bag projektet står Viborg Kommune i samarbejde med Realdania, Bevica Fonden, Arbejdsmarkedets Feriefond og Vanførefonden.

Læs mere om tilgængelighedsprojektet.

Yderligere oplysninger

Borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, tlf. 40 18 57 77, e-mail: sni@viborg.dk

Planchef Karl Johan Legaard, Viborg Kommune, tlf. 87 87 55 50, e-mail: kjl@viborg.dk


Sidst opdateret: 07.12.2017