Klagevejledning

Klagevejledning – tilladelse til projekter omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering (§ 25-tilladelse)

Hvem kan klage?

Alle med en retlig interesse i sagens udfald kan klage jf. miljøvurderingslovens § 50.  Desuden kan landsdækkende foreninger og organisationer, der har som hovedformål at beskytte natur og miljø eller varetage væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen klage.

Hvad kan jeg klage over?

Både retlige og skønsmæssige spørgsmål kan påklages jf. miljøvurderingslovens § 49. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du mener, at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen eller ikke har overholdt procedure- og kompetenceregler. Desuden kan du klage over hensigtsmæssigheden ved afgørelsen.

Hvornår skal jeg senest klage?

Klagen skal være modtaget inden 4 uger efter den offentlige bekendtgørelse.

Hvordan kan jeg klage?

Hvis du ønsker at klage, skal du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Du klager via Klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dk
Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Viborg Kommune via Klageportalen. I Klageportalen sendes din klage automatisk til Viborg Kommune.

Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Hvis du på grund af særlige forhold ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hvad koster det?

Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på kr. 900, mens interesseorganisationer, virksomheder og offentlige myndigheder skal betale kr. 1.800 i gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Søgsmål

Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse.

Hvis du vil vide mere?

Se https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/ hvis du vil vide mere om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Sidst opdateret: 22.01.2019